‘Jeg er ikke kedelig. Du kan selv være kedelig’. Sådan skrev jeg på et tidspunkt til min indre kritiker i en dagbog. Og jeg er ikke den eneste. Mange er dagligt i selskab med en stærk, indre kritiker. En kritiker der fortæller, at man skal have mere succes, flere venner, være yngre, ældre, klogere, pænere, mere veltrænet, mere bla-bla-bla. Den indre kritiker synes ikke, vi gør det godt nok og er gode nok.
Den indre stemme bebrejder
Det er ikke rart, men ret sundt at blive opmærksom på den indre stemme, som løbende bebrejder og nedvurderer. Det er godt at vide, at alle dens meninger og erfaringer med dig (og mig) ikke er rigtige. Det er bare mindreværd. Og mennesker med mindreværd har det med at undervurdere sig selv. Efter få minutters samtale viser der sig at være mange glædelige omstændigheder i deres liv. Derfor er det vigtigt at modsige den indre kritiker. Ikke med for megen fordømmelse af selvbebrejdelsen, men med varme og omsorg som en rolig forælder, der trøster og støtter sit barn.
Den dag, jeg skrev til min indre kritiker, at jeg var træt af at høre på ham, lød det sådan her:
Du er ikke en god nabo
‘Du kommer og læner dig over hækken og lader, som om du vil sige noget vigtigt. Men du er ikke en god nabo. Og du har ikke noget vigtigt at sige. Du er misundelig og vil pisse på mig og det, jeg laver. Jeg kender dig. Du dukker op, når jeg har det godt, og er helt festlig indeni. Du dukker op og taler til mig på en måde, der får festen til at dø ud. Du står og bitcher hen over hækken på den ene side af min have, mens min nabo til den anden side, Tvivlen, også står og øffer grimme ting til mig.’
I bunden af haven
Og jeg fortsætter tråden i dette billede af mit sind som en have: ‘For at slippe væk fra mine irriterende naboer går jeg ned i bunden af haven. Her er det svært at komme til, fordi planter og træer vokser vildt. Her ligger meget af det, jeg ikke bruger, men gemmer til senere. Jeg elsker at rode i vildnisset. Her er kompostbunken, som kultiverer haven med muld. Brædder jeg senere skal bruge til et eller andet. Jeg nyder at rydde op og rydde ud, svede, blive stukket af insekter, revet af krattet og blive væk i det halvvilde mørke mellem høje, tætte planter, buske og træer.’
Det smukke hus bag haven
‘Der ligger et smukt hus på den anden side af haven. Nogle gange kigger jeg kortvarigt og stjålent på huset og drømmer om at bo der. Men øjeblikket efter kæmper jeg igen med mit eget og glemmer alt og er ligeglad med den prægtige villa. Det er mere end nok for mig at være lige her, lige nu.’
Jeg er mig selv helt og aldeles
‘Mens jeg skriver om at gøre kål på krattet og tage mig af haven, hører jeg ingen af jer naboer til hverken højre eller venstre. Jeg er alene, glad og overrasket over, hvor lidt denne tekst handler om dig, du indre kritiker og dommer. Når jeg ikke lytter til dig og er til stede i nuet og roder med haven, er jeg mig selv. Helt og aldeles. Jeg får lidt ondt af dig og af, at du forsvandt ud af historien. For jeg har vænnet mig så meget til dit selskab. På den anden side var det meningen. For nej, jeg er ikke kedelig. Og jeg ønsker ikke dårligt selskab bare fordi jeg er vant til ikke at føle mig bedre værd.’
Tak fordi du var så irriterende
‘Så, tak til min indre kritiker. Tak fordi du fik mig til at flytte fokus til det væsentlige. Tak fordi du var så irriterende, at jeg var nødt til at forlade dig og lade mig opsluge af alt det frodige, grønne, der findes i min have.’
Vaklende selvværd kræver livslang støtte
Ovenstående var en tekst om at være efter sig selv med kritik. Med et uddrag for en gammel dagbog, som jeg lige så godt kunne have skrevet for nyligt. Selvkritik og vaklende selvværd forsvinder nemlig aldrig helt ud af ens liv. Men man kan blive meget bedre til at tage sig af sin selvnedvurdering, så den skader en selv og ens nærmeste langt mindre.
Har du brug for en samtale om emnet, er du altid velkommen til at bestille en tid hos mig.
Yderligere inspiration:
Hvordan arbejder elitesportsudøvere med mentale udfordringer som fx selvkritik? Ifølge professor i sportspsykologi, Kristoffer Henriksen, adskiller vi os som almindelige mennesker måske ikke så meget fra sportsstjernerne. Læs interviewet med ham på Psykiatrifondens hjemmeside.
