Parterapeut Martin Østergaard logo
Parterapeut Martin Østergaard logo

Kærlig kommunikation i parforholdet

’Kærlig kommunikation i parforholdet’ er en kort og let læst e-bog på 58 sider til alle, der ønsker at styrke kærligheden. Bogen fås også som lydbog (læst op af Christian Engell).

Mange par har problemer med at kommunikere og forstå hinandens behov i forholdet. Læs eller lyt til ’Kærlig kommunikation i parforholdet’ og prøv kræfter med parterapeutens forslag til, hvordan I genskaber den kærlige kontakt og kommunikation, det hele startede med.

’Kærlig kommunikation i parforholdet’ er udgivet i 2018 på SAGA/Egmont

Martin Østergaard om ’Kærlig kommunikation i parforholdet’

Bogen er inspireret af de samtaler, jeg har haft i mere end 25 år med par, som kommer og er plagede over, at de nogle gange næsten ikke kan tale om noget uden at komme op at skændes eller i hvert fald ender med ikke at få løst deres problemer i samlivet.

Kommunikation er ikke bare de ord, vi siger til hinanden. Det er også måden, vi taler til hinanden på. Eller måden man er tavs på.

Og hvordan kan vi få talt med hinanden, så vi hver især kan holde fast i at være os selv i et samliv? Uden at skulle slå knude på os selv for at undgå konflikt.

Sådan køber du ‘Kærlig kommunikation i parforholdet’ som e-bog eller lydbog

E-bogen koster kr. 30,- (inkl. moms)
Lydbogen koster kr. 30,- (inkl. moms)

1. Betal med MobilPay

Send betaling til MobilPay: 34137

2. Send en mail eller sms

Skriv til mrtnstrgrd@gmail.com eller 50 27 28 28 med info om dit køb. 

3. Du modtager e-bogen

Du får tilsendt download-link og bogkode hurtigst muligt.

Uddrag fra ’Kærlig kommunikation i parforholdet’

Jeg har arbejdet som parterapeut i mere end tyve år, og når folk kontakter mig for at bestille en tid, skriver de ofte som parret her:

“Vi har mange skænderier og udfordringer i vores kommunikation, og vi vil gerne have nogle redskaber til at blive bedre til at kommunikere og forstå hinanden, da vi er meget forskellige som mennesker. Vi vil også meget gerne have hjælp til at forstå hinandens behov i forholdet.”

Kæresteparret fortæller, at de jævnligt taler om deres problemer, men ikke når særlig langt, før de støder sammen. Manden siger ikke så meget som kvinden, men begynder hurtigt at tale højere og råber snart i frustration. Kvinden er skarp i replikken, men når kæresten begynder at råbe, bliver hun stille og forsvinder ind i sig selv. Efter skænderierne er stemningen mellem dem tung og modløs, og nogle gange følger tavse dage med kold luft.

I kærlighed er vi alle amatører

Efter talrige forsøg på at løse problemerne opsøger de mig, parterapeuten, i håbet om at jeg kan hjælpe dem med at undgå, at diskussionerne koger over. Og de håber også hver især, at jeg vil give dem en lille smule ret i forhold til kæresten, selv om de begge er klar over, at de er smækfyldt med fejl – som de fleste af os i øvrigt er. I kærlighed er vi alle amatører.

En god idé at få hjælp udefra

Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe dem og siger, at det er en bedre idé at få lidt hjælp udefra end årelangt at hænge fast i diskussioner, der handler om det samme igen og igen. I måske fire ud af fem forhold er det kvinden, der først foreslår at få hjælp udefra. Og hvis hun oplever, at hendes partner er skeptisk over for parterapi, vil det ofte ikke motivere manden, at hun siger: ‘Du skal jo kun gøre det, hvis du selv har lyst.’ Det er bedre at sige: ’Det vil være en kæmpe gave for mig, at du tager med. Og du er velkommen til at synes, at det er for dyrt, og tvivle på, om det hjælper.’

Du kan være nødt til at sige: ’Parterapi eller skilsmisse’

Hvis man vil beskytte sit forhold, er det vigtigt, at man ikke passer for godt på en kæreste, der ikke kan se meningen med at få hjælp udefra. Det slider for meget på ens egne kærlige følelser. Hvis der slet ikke er samarbejdsvilje trods adskillige forsøg fra alle mulige vinkler, kan det blive nødvendigt at sige: ’Det er parterapi eller skilsmisse.’

Nå, men tak for i dag

I dette eksempel har manden ikke noget problem med parterapi, og det er ham, der lægger ud ved med alvor i stemmen at sige til mig: ’Vi vil gerne være bedre til at forstå hinanden.’
Selv om parterapi for flertallet er en alvorlig sag, synes jeg ikke, at stemningen behøver at være som til en begravelse, så jeg driller manden lidt ved at sige: ’Forstå hinanden!? Det kan I lige så godt opgive. I kommer aldrig til at forstå hinanden.’ Manden fanger straks humoren, lader, som om han er ved at rejse sig for at gå, og siger: ’Nå, men tak for i dag.’

(Uddrag fra: Martin Østergaard. “Kærlig kommunikation i parforholdet”)

Har du brug for at tale om et svært forhold?

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Har du levet i eller lever du i et forhold, der smerter og forvirrer dig og har du brug for at vende dine tanker om relationen med en udenforstående, er du altid velkommen til at få min vurdering.

En almindelig måde foregår gennem mail-rådgivning, hvor du skriftligt kan beskrive forholdet, hvorefter jeg svarer dig, hvad jeg tænker, og vi har en kort, skriftlig dialog om, hvad du kan stille op for at komme så godt som muligt videre.

Du kan også få rådgivning online eller ved en personlig samtale i min praksis.

Læs mere om:
Parterapi

Læs mere om:
Terapi for én

Læs mere om:
Mail-rådgivning

Kontakt mig

Hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid.

6 + 11 =

Nørrebrogade 40, 3.tv. 2200 København N