Parterapeut Martin Østergaard logo
Parterapeut Martin Østergaard logo

Vejen til mandens hjerte

’Vejen til mandens hjerte’ henvender sig til kvinder, der gerne vil vide mere om, hvordan mænd tænker og føler. Og hvorfor mænd handler, som vi gør.

Mange kvinder savner at kunne have en dialog med deres kæreste om det, der er svært eller gør ondt. Mange mænd kommer til kort i denne dialog og føler sig forkerte og trækker sig ind i sig selv. Eller føler sig angrebet og går til modangreb.

Ingen af delene giver mere indsigt.

Bestselleren udkom i 1999 på forlaget Lindhardt og Ringhof og blev udsolgt på udgivelsesdagen. Siden har bogen solgt i mere end 100.000 eksemplarer

Manden har svært ved at vise vejen til sit hjerte

Vejen til mandens hjerte prøver at forklare, hvad der foregår i kulissen hos manden. Forklarer noget af det, mange mænd har svært ved at sætte ord på. Og giver noget inspiration til hvad kvinden kan gøre som supplement til det, hun allerede gør. For i bedste fald at få lukket lidt mere op for manden. Eller få reguleret forventningerne til ham.

Man kan hverken putte mænd eller kvinder i kasser og forklare alt, hvad der foregår med forskelle på kønnene. For nogle gange minder vi ret meget om hinanden. Men alligevel er der nogle klassiske forskelle, som det er godt at kunne orientere sig ud fra.

Hvad kan kvinden gøre for at finde vejen

Bogen kan inspirere til at gribe relationen til manden an på andre måder end dem, kvinden hidtil har brugt. Og ikke mindst inspiration til hvordan kvinden kan bruge sig selv på en måde, der beskytter hende selv bedre og motiverer manden til at blive bedre til at vise hende sin kærlighed.

Jeg forærer dig gerne et eksemplar af Vejen til mandens hjerte, hvis du skulle finde på at komme i parterapi eller komme her som enkeltperson eller modtage online-rådgivning. Bare nævn det så finder vi den udgave af bogen, du foretrækker.

Sådan køber du ‘Vejen til mandens hjerte’ som paperback, e-bog eller lydbog

Paperback udgaven koster kr. 150,- (inkl. moms og forsendelse)
E-bogen koster kr. 100,- (inkl. moms)
Lydbogen (oplæst af forfatteren) koster kr. 100,- (inkl. moms)

1. Betal med MobilPay

Send betaling til MobilPay: 34137

2. Send en mail eller sms

Skriv til mrtnstrgrd@gmail.com eller 50 27 28 28 med info om dit køb. 

3. Du modtager bogen

Du får tilsendt din ønskede version af bogen hurtigst muligt.

Uddrag fra bogen ‘Vejen til mandens hjerte’

Du bliver forelsket i det, du savner

“Når vi bliver forelskede, forestiller vi os, at partneren kan give os de ting, vi savner. Kærlighed. At blive holdt om i timevis. At holde om. At sove sammen. At blive lyttet til. Man ser kun sit eget behov. Ikke personen som vedkommende er for alvor.

Man tænder også på personer, som har egenskaber, man selv savner. Personer der repræsenterer ens såkaldte skyggesider. Den tilbageholdende fyr bliver forelsket i den frembrusende kvinde.

Skyggesiden er en del af vores personlighed, vi gerne vil udvikle og have mere tydeligt frem i lyset. Det gør vi ved at falde for mennesker, der er rolige og tilbageholdende, når vi selv er pågående og i konstant bevægelse.

Skyggen er ofte en del af os selv, vi ikke rigtig vil være ved. Men som vi er fascineret af. En del der ikke er helt udviklet, og som vi gerne vil i forbindelse med og lære bedre at kende.

Man kan sige, at man føler sig tiltrukket af det, man ikke er, men gerne vil være.”

Hvorfor dækker mænd over deres følelser?

Et uddrag mere fra ’Vejen til mandens hjerte’ (side 306):

“Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle mænd dækker over det, de i virkeligheden mener og føler. Forstået således at det først er, når man virkelig går til dem, at de begynder at fortælle, hvad de virkelig mener og føler “

Mænd har dårlige erfaringer med at sige, hvad de mener og føler. De oplever, at når de siger sandheden, så bliver de kritiseret. Deres mening bliver fordømt. Deres følelser bliver kritiseret. Og da de er opdraget til at være søde og rare og loyale over for kvinder, har de svært ved at forsvare, hvad de mener og føler. Så vil de hellere helt lade være med at åbne posen.

I starten af forholdet taler de helt frit. I de første mange samtaler oplever de, at kvinden accepterer og undlader at vurdere, hvad der kommer ud af munden på dem. Desuden er de forelskede, så det hele kommer bare væltende ud uden forbehold. De føler sig usårlige og bliver helt høje af at sidde og lukke helt op for sluserne.

Hvis man vil holde manden åben, skal man lade være med at kommentere hans måde at opleve situationen på. Så vil han forholde sig væsentlig mere åben. Men han vil under alle omstændigheder lukke lidt i igen og kaste en del af sin energi over de ting, han var fuldt beskæftiget med, før han blev forelsket. Så det er en illusion at tro, at han vil blive ved at tale så meget om sine meninger og følelser som i starten af forholdet.

Hvis du vil læse et større uddrag af ’Vejen til mandens hjerte’, kan du finde det her >>

Har du brug for at tale om et svært forhold?

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Har du levet i eller lever du i et forhold, der smerter og forvirrer dig og har du brug for at vende dine tanker om relationen med en udenforstående, er du altid velkommen til at få min vurdering.

En almindelig måde foregår gennem mail-rådgivning, hvor du skriftligt kan beskrive forholdet, hvorefter jeg svarer dig, hvad jeg tænker, og vi har en kort, skriftlig dialog om, hvad du kan stille op for at komme så godt som muligt videre.

Du kan også få rådgivning online eller ved en personlig samtale i min praksis.

Læs mere om:
Parterapi

Læs mere om:
Terapi for én

Læs mere om:
Mail-rådgivning

Kontakt mig

Hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid.

12 + 15 =

Nørrebrogade 40, 3.tv. 2200 København N