Hvorfor er jeg efter mig selv? Lige vågnet og stadig under dynen. Skriver dette i hånden og tænker, at det er en meget pæn og personlig håndskift, men at den godt kunne være pænere og mere læselig. Hvorfor nedgøre en pæn og personlig håndskrift?
Jeg følte mig mindre værd
Drømte at jeg fulgtes med en kvinde, og at vi skulle ind i et supermarked. Jeg skulle finde en indkøbskurv, men var ikke så hurtig som kvinden til at spotte indkøbskurvene. Jeg følte mig bagud, langsom, mindre værd.
Konkurrerer jeg
Det er følelsen, jeg vågner med. Mindreværd. Ikke noget stort drama, men et lille. Og djævelen ligger som bekendt i detaljen. Konkurrerer jeg med mine medmennesker? Føler jeg mig ofte bagud? Er jeg nødt til at komme før andre for at føle mig god nok?
Besværligt selskab
Ekskluderer jeg mig selv fra nærhed og fællesskab, fordi jeg vil være den bedste for at undgå at føle mig mindre værd? Tror jeg, at jeg først er værd at være sammen med, når jeg er den bedste? Gør det tværtimod ikke en til mere besværligt selskab?
Alderen sniger sig ind
Og så mit udseende. Min krop er blevet ældre. Lidt for slap og umarkeret brystkasse og mave. Håret lidt for langt, fordi jeg er ved at tabe det og tænker, at lidt længde og flere naturkrøller kan kompensere for vigende hårgrænse. I stedet ligner det en høstak. Og jeg har fået min hustrus hårolie for at gøre det mere blødt og blankt. Men hø i slutningen af august er jo hverken blødt eller blankt, men nærmest hvidt og stridt.
Det nådesløse blik
Og mit ansigt. Jeg var da pæn engang, og er det sikkert endnu. Men det føles ikke sådan. Løs hud, pletter, knopper. Jeg tager hætten over hovedet og håret, når jeg løber en tur. Så kan jeg næsten forveksles med en ung mand. Jeg kan få de unge kvinder til at se efter mig. Indtil de ser mig. Så ser de væk. Som de havde brændt sig. Er dit blik på dig selv også nådesløst?
Hvorfor ikke omfavne
Føler mig patetisk i mit ønske om at blive set som ung. Eller yngre. Jeg vender jo ryggen til mig selv. Hvorfor? Hvorfor ikke omfavne det hele. Mit rynkede og karakterfulde ansigt. Min sjæl, min alder, min erfaring. Mine tanker, mine følelser. Alt er jo meget menneskeligt og mere end okay. Mig, dig, os alle sammen. Slås de fleste ikke med følelser af utilstrækkelighed?
Min mors selvbebrejdelse
Hvorfor er jeg efter mig selv? Jeg ser skyggen af min mor. Kan mærke hendes selvbebrejdelse. Mærke hende i mig. Hendes brændende følelse af ikke at være god nok. Og min brændende følelse af lyst til at få hende til at anerkende det mirakel af varme, humor og klogskab, der også var hende. Min far sagde ofte, at det var ærgerligt, at hun ikke værdsatte sine talenter og evner.
Hun skadede sig selv og andre
Hun kunne ikke slippe det. Der var altid noget nyt, der ikke var godt nok. Noget hun havde fejlet med og ikke givet sine børn i tilstrækkelig grad. Hun skadede sig selv. Skar i sig selv med hårde ord. Og som om det ikke var nok, så udskammede hun også andre. Især de nærmeste. Alle fik hårde ord med på vejen. Alle blev vejet og fundet for lette i varierende grad.
Selvkritik er det bedste forsvar
Har det påvirket mit blik på alt omkring mig? Ja, det tror jeg. Mit syn på mig selv? Ja, det skulle jeg mene. Hvorfor er jeg efter mig selv? Måske fordi man med konstant selvkritik kan komme andres kritik i forkøbet.
Først og størst
Min bil kunne fx være større – og nyere. Og mere ren både udenpå og indeni. Og med større rækkevidde. Og at jeg var first mover med el-bil tæller ikke længere, for nu kører alle jo i store el-biler. Større end min. Hvordan får de råd? Skulle jeg ikke have valgt et mere velbetalt job? Så kunne jeg købe en stor, ny bil og invitere hele familien på ferie til Sydafrika eller Maldiverne. Selv om jeg dybest set hellere vil lade være og passe på miljøet.
Værkstedet for fake news
Kan jeg finde på mere at være efter mig selv med? Næh. Lige nu er der stille indeni, fordi jeg ved at skrive har fokus på ’værkstedet’, hvor alle det ’sorte arbejde’ foregår. Det er, som om de sorte tanker stopper, når jeg åbner døren ind til stedet, hvor jeg producerer fake news om mig selv.
Jeg vil gøre mit bedste
Jeg skal også snart op. Ikke ligge her og skrive. Og er der ikke brug for en happy ending? Jo, den kommer her: Jeg vil altid gøre mit bedste for at ære den tro på mine kvaliteter og evner, som min mor altid havde på mine vegne.
Hel og magisk til stede
Jeg bærer på hendes massive selvkritik. Men jeg er også bærer af hendes lys, varme og tro på mig. Og hendes spontant lykkelige latter over at have sagt noget sjovt, fjollet eller klogt. Så hel og magisk til stede i ren og klar bevidsthed, når hun et kort øjeblik glemte sine tanker om sig selv.
Har du brug for en samtale med mig, kan du læse mere en terapi for én i min praksis i København.
