Parterapeut Martin Østergaard logo
Parterapeut Martin Østergaard logo

Hvad gør man når børnene flytter

Hvad gør man når børnene flytter hjemmefra

Skrevet af: Martin

29. marts 2023

Hvordan åbner jeg en mand? Mange kvinder savner at høre manden fortælle, hvad han tænker. Om stort og småt. Men også om forholdet. I starten af forholdet var han mere åben, glad og tillidsfuld. Nu holder han mere på sig selv og kan være svær at få i tale. Ikke mindst når hun gerne vil fortælle om, hvad hun har det. Så har han det med at tale hende efter munden eller blive stille og kortfattet.

Lad være med at prøve at åbne ham

Hvordan åbner jeg en mand? Kvinden vil gerne have nogle råd. Men det er lige før, jeg siger: Lad være med at prøve. For han er jo lukket lidt eller måske endda middelsvært i overfor dig. Så det er måske ikke den bedste vej at gå at ville en dialog. Han føler sig åbenbart ikke helt tryg i en samtale. Prøv hellere andre veje end at spørge eller fortælle, hvordan du selv har det.

Hvornår er han glad tryg åben og talende

Hvis du vil opleve en åben mand, så vær opmærksom på, hvornår han er glad, tryg og åben. Og talende. Og observér. Sug til dig. Det er ikke sikkert, at han vedbliver at være åben, hvis du går i dialog med ham. Mange mænd føler sig hurtigt lidt forkerte i dialog med deres kæreste og trækker sig for at undgå uenighed – og mulig konflikt. Hvor føler han sig fri til at tale og være sig selv?

Skal mænd behandles som rådne æg

Er mænd virkelig så sårbare? Skal mænd behandles som rådne æg? Næh, mænd er ikke meget anderledes end kvinder, hvad angår følsomhed. Begge køn er ret følsomme. Og hvis den ene af parterne føler sig lukket ned eller gjort forkert af den anden, kan man hurtigt miste lysten til at fortælle åbent, hvad man går og tænker på.

At lukke i eller være åben er ikke knyttet til kønnet

Og det kan sagtens være gensidigt, at man slår sig på hinanden. Og er på vagt. Kvinder lukker også i. Åben/lukket er kun i et vist omfang kønsspecifikt. En lukket mand kan være åben i andre sammenhænge. To mænd eller to kvinder i et forhold har ofte den samme skæve dynamik. Den ene går tilsyneladende mere åbent ind i dialog om det svære. Men metoden og stemningen får den anden til at lukke i for at beskytte sig selv.

Lukket i privaten men åben i selskaber

Personer der er lukkede, kan nogle gange være mere åbne, når de er i selskab med andre mennesker. Simpelthen fordi de er mere trygge i en gruppe. hvor fællesskabet giver en vis form for beskyttelse. Som om oplevelsen er: ’Når vi har gæster, er min kæreste mere venlig over for mig.’ En mand sagde på et tidspunkt, at han var mere tryg på arbejde end hjemme i privaten.

Mange har svært ved at slippe drømmen om partneren

Det kan være en gevaldig overraskelse og skuffelse, at ens kæreste er utryg ved en. Men hvis man ikke tager det som et personligt angreb, men bruger det til at blive klogere på sig selv, kan det give indsigt og visdom. Det ER hårdt, at ens kæreste bare er sig selv og ikke den drøm, man forelskede sig i. Mange har svært ved at slippe drømmen, fordi den længe var så virkelig.

Lukkethed og tavshed kan føles som tortur

Er der ikke grænser for, hvor meget man må straffe sin kæreste med tavshed? Jo, det kan virkelig føles som tortur, når ens partner lukker helt eller delvist ned for dialog. Og aldrig rigtig vil tale om nogle af de svigt, den anden har følt sig udsat for tidligere og har brug for at tale om for at kunne slippe frustrationen.

Man kan ikke vinde i kærlighed uden at tabe

Men hvem bestemmer? Den der har brug for at tale om tingene og føler sig lukket ude? Eller den der ikke orker mere dårlig stemning og de samme gamle anklager? Begge er i deres gode ret til at føle sig angrebet. Men hvad skal man bruge sin ret til i kærlighed? Man kan ikke vinde i kærlighed uden at tabe. Gensidig accept af den anderledes tænkende og fungerende er vejen frem. Lær at leve bedre med den både dræbende og livgivende ild mellem jer.

Måske kan det give lidt luft at tale med en tredjepart

Hvis du har brug for støtte til at åbne en mand eller en kvinde, vil jeg meget gerne hjælpe dig med at skabe noget tryghed i en samtale både for dig og din partner, så I kan tale mere tillidsfuldt til hinanden. Så I kan blive opmærksomme på nogle af de ting, der åbner og lukker jeres samtale og også lukker og åbner for den nonverbale kontakt og den gode eller mindre gode stemning. I kan komme både sammen og hver for sig.

Fire gode råd:

  1. Lad være med at prøve at åbne ham med flere spørgsmål. Der er stor risiko for, at han lukker mere i.
  2. Ros ham for hans kvaliteter. Ros han for de ting, han ikke er så god til – så får han mere selvtillid og prøver at gøre det bedre. Han tager rosen til sig, selv om han ved, at du smører lidt trykt på.
  3. Rør ved ham, hold om han. Fortæl ham at du elsker ham.
  4. Søg hjælp hvis I bliver stadig mere slidte af jeres dialog.

 

Fire gode råd mere:

  1. Lyt, lyt, lyt. Lad være med at fortælle hende, at hun ikke behøver at have det, som hun har det. Lyt på hvordan hun har det i stedet for at fixe hende.
  2. Ja, du er bange for at sige, at du er uenig, men tag mod til dig og gør det alligevel. Hun vil hellere have ærlighed end eftersnak.
  3. Sig at du elsker hende. Sæt samvær i kalenderen – tag initiativ til date nights, planlægning af ferie, familie-udflugt, romantik.
  4. Støt hende på alle mulige måder. Giv hende oplevelsen af, at I er et team.

Måske kan du også lide….

5 gode råd til at finde indre ro

5 gode råd til at finde indre ro

5 gode råd til at finde indre ro. Jeg er helt afslappet. Hvis jeg var en emoji lige nu, ville det være den, hvor...

Samarbejde efter skilsmisse

Samarbejde efter skilsmisse

Samarbejde efter skilsmisse er ofte svært i den første tid efter et brud. Der kan være mange af sårede følelser på...

Hvorfor er jeg efter mig selv

Hvorfor er jeg efter mig selv

Hvorfor er jeg efter mig selv? Lige vågnet og stadig under dynen. Skriver dette i hånden og tænker, at det er en meget...