4 måneder i himlen og 5 i helvede
’4 måneder i himlen og 5 i helvede’ er en historie om at møde sit livs kærlighed. Eller rettere bilde sig selv 100% ind, at det er ens livs kærlighed.
Om at opleve himmelsk glæde og vild passion. Om at føle sig stærk, levende og fri som aldrig før og samtidig svag, angst og afhængig.
Om at brænde kærligheden op med djævelsk intensitet, miste alting og falde ned i helvedes flammer.
At elske og miste på en voldsom måde
Det er en historie skrevet til dem, der har prøvet at elske og miste på en voldsom måde.
Til alle, der har mærket, at livet på rekordtid kan folde sig ud og blomstre vildt, smukt og inderligt. Og på lige så kort tid kan vende sig til uro, voldsom frustration og brud.
Det er en historie til dem, der er i smerte over, at deres kærlighed er døende eller død.
Det er en historie til dem, der drømmer om og længes efter, at det døde vil springe op og være vakt til live igen.
Nogle kommer sig aldrig
Det kan tage mange år at slukke flammerne efter en vildt brændende kærlighed. Nogle kommer sig aldrig og tør ikke elske igen.
Ønsket er, at denne historie skal være en lindring. At læse er at trøste sig selv og dermed få noget af den mistede kærlighed tilbage. Tårer kan rense og åbne sindet, så man atter kan glæde sig over alle de oplevelser og minder, der altid vil være der. Og efter trøsten og tårerne tør man atter mærke og tro på, at det virkelig skete.
Det var ikke bare en drøm.
Sådan køber du ‘4 måneder i himlen og 5 i helvede’ som e-bog
E-bogen koster kr. 100,- (inkl. moms)
Vil du gerne købe bogen som papirbog, kan du finde den brugt på nettet
1. Betal med MobilPay
Send betaling til MobilPay: 34137
2. Send en mail eller sms
Skriv til mrtnstrgrd@gmail.com eller 50 27 28 28 med info om dit køb.
3. Du modtager e-bogen
Du får tilsendt download-link og bogkode hurtigst muligt.
Uddrag fra bogen ‘4 måneder i himlen og 5 i helvede’
Alt det jeg godt kan lide ved hende
“I går afleverede jeg brevet til hende, hvor jeg havde skrevet alt det, jeg godt kan lide ved hende. Hun læste det og græd af glæde. Hun spurgte, hvornår jeg havde skrevet det. Jeg sagde, at jeg havde skrevet det undervejs i toget til hende. Hun sagde: ’Så kom du fuld af kærlighed over til mig, og jeg var bare kold og afvisende. Du må have haft det ad helvede til.’ Så begyndte jeg at græde. Græd sorgen over den kolde fredag aften ud af kroppen. Al min anspændthed. Al min holden tilbage på mig selv.
Hun sagde, at hun også var blevet ked af, at jeg om morgen havde været uinteresseret, da hun fortalte noget sårbart om sig selv, mens hun kærtegnede mig. Hun havde spurgt om min mening, og jeg havde lidt hårdt sagt til hende, at jeg ikke kunne både modtage hendes kærtegn og svare på samme tid.“
Da jeg var vildt forelsket
Bogen følger forfatterens sorgproces i to år efter bruddet med udpluk fra dagbogsnotater. Her er fx et uddrag fra en nytårsaften, et halvt år efter bruddet:
“Det var så det år. Jeg er blevet en meget erfaren mand med ét. Føler mig gammel. Sårbar. Meget sårbar. Og stærk. En styrke, der skal beskyttes og passes meget godt på. Den er let at sætte over styr. Da jeg var vildt forelsket i oktober sidste år, flåede jeg alle listerne ved dørkarmene i min entré af og lejede en gulvsliber til at slibe gulvet med. Jeg ville vise min entré fra den bedste side. Den skulle slibes i bund. Jeg blev ikke færdig. Listerne står stadig rundt omkring bag dørene.”
Hvis du vil læse et større uddrag af ’4 måneder i himlen og 5 i helvede’, kan du finde det her >>
Flere bøger af forfatter Martin Østergaard
Klik på den enkelte bog for at læse mere og bestille.
Har du brug for at tale om et svært forhold?
Psykoterapeut med speciale i parterapi
Har du levet i eller lever du i et forhold, der smerter og forvirrer dig og har du brug for at vende dine tanker om relationen med en udenforstående, er du altid velkommen til at få min vurdering.
En almindelig måde foregår gennem mail-rådgivning, hvor du skriftligt kan beskrive forholdet, hvorefter jeg svarer dig, hvad jeg tænker, og vi har en kort, skriftlig dialog om, hvad du kan stille op for at komme så godt som muligt videre.
Du kan også få rådgivning online eller ved en personlig samtale i min praksis.
Læs mere om:
Parterapi
Læs mere om:
Terapi for én
Læs mere om:
Mail-rådgivning
Kontakt mig
Hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid.