Er det godt at gå i terapi? Eller skulle man hellere lade være? Og hvor mange gange skal man komme? Terapeuten kan jo ikke fixe en. Det skal man selv. Og jeg vil også helst klare det selv. Så mange penge har jeg heller ikke. Og det skal jo heller ikke blive ligesom i USA, hvor alle har en terapeut. Og siger Svend Brinkmann ikke også, at det er bedre at læse skønlitteratur? Jo, og det har han faktisk ret i.
Et helt liv
Det kan tage mange år af få viklet sig ud af sine problemer. Måske et helt liv. Det har ofte taget en hel barndom, ungdom og et voksenliv at få viklet sig ind, så selvfølgelig er man ikke fri i et snuptag. Og bliver det muligvis aldrig. Måske er det heller ikke meningen. Måske er det nok bare at være bevidst om din indre forvikling. At eje sin egen, middelsvære clusterfuck.
Stoltheden vil selv
Og hvad vil jeg egentlig sige? Jo … at jeg som klient kender lysten til at komme videre, slippe fri af fortiden, lægge den bag mig for altid og føle mig renset. Jeg kender lysten til ikke at have brug for eller at være afhængig af en terapeut eller andre mennesker. Min stolthed vil klare sig selv. Den vil hele sig selv. Og det kan den da også. Endda på mange måder.
Op til overfladen
Men jeg ved også som terapeut og klient, hvor meget det gavner at komme sådan lidt on and off for at få hjælp. Det får forandringen til at trænge bedre ind. Det får mig som terapeut til bedre at kunne hjælpe min klient. Fordi jeg ganske enkelt lærer hende eller ham bedre at kende, og fordi en længerevarende relation får vigtige ting op til overfladen.
Find en anden
Man skal ikke bare gå i terapi for at gå i terapi. Og slet ikke hvis man føler, at man ikke swinger med terapeuten eller får noget ud af det. Find en anden og hold tålmodigt ved. Gerne med pauser undervejs. På flere år. Men bliv ved at konfrontere dig selv og blotte dig for terapiens omsorg og indblik.
Skarpt og varmt blik
At dele det svære med en anden betyder, at man kommer lidt tættere på det, man til dagligt holder lidt ud i strakt arm. Et længere forløb med en rådgiver kan skabe mere egenomsorg i hverdagen. Et mere skarpt og varmt blik for, hvad ens indre system har brug for – og ikke brug for.
Spejling i en anden
På en måde er terapeuten der slet ikke. Set i et større perspektiv er det en dialog med dig selv med terapeuten som spejl, samspil, medvind og modspil. At turde komme tilbage til denne spejling i en anden er at turde komme tilbage til mig selv, se mig selv med al den skønhed, styrke, afmagt og modstand, der følger med.
Jeg vil selv
Men årh, hvor jeg mærker den. Modviljen mod andres indblanding. Jeg vil så gerne selv. Selv om noget i mig påstår, at der er noget forandrende i at lægge sin sårbarhed og overgivelse i hænderne på et hjerteligt menneske. Jeg er der, når du af og til overvinder modviljen og har brug for en terapeut.