Skal I skilles. For 50 år siden lagde den svenske instruktør, Ingmar Bergmann, gaderne øde, da hans tv-serie ’Scener fra et ægteskab’ blev vist på svensk tv. I hovedrollerne som Marianne og Johan så man skuespillerne Liv Ullmann og Erland Josephson. Ægteparret var på samme tid tæt forbundet og på vej væk fra hinanden. Johan finder en yngre kvinde og går ned med flaget. Marianne bliver frigjort fra alt det fastlåste. Man kan stadig finde både filmen og tv-serien på fx. Filmstriben.
Skilsmisse-eksplosion
Mange identificerede sig med de medvirkende i serien. Det var også en celeber detalje, at Liv Ulmann var gift med Ingmar Bergmann, og filmen/serien var inspireret af deres samliv. Antallet af skilsmisser i Sverige eksploderede. Snart blev tv-serien vist i resten af Skandinavien, og familierådgiverne havde kronede dage.
Klassens skilsmissebarn
Mine egne forældre blev skilt i netop starten af 70erne. Jeg var ni år. Det første skilsmissebarn i tredje klasse. En ufrivilligt eksotisk fugl. Det var skamfuldt. Min ni år ældre bror flyttede hjemmefra, og min far holdt sig væk. Jeg var alene med en mor, der ikke længere kunne arbejde som frisør på grund af rygproblemer. Min mors selvværd haltede også efter først at have følt sig svigtet af sine forældre i sin barndom og siden af sin mand, min far.
Skilsmisse er hæslig
Jeg var måske 11-12 år, da Danmarks Radio viste ’Scener fra et ægteskab’. Det var rent ud sagt hæsligt, og jeg husker, at jeg hastede forbi tv-skærmen, men alligevel ikke kunne lade være at kigge ud af øjenkrogen. En vred, ubarberet, svensk mand hidsede sig op inde i tv og skældte ud på sin grædende hustru, hvis ansigt var vredet af led i sorg og smerte. Hans øjne bulede ud, og kinderne dirrede. Det var slemt at opleve voksne i den grad miste selvkontrollen.
Længsel og afsavn
Min mor åd tv-serien med hud og hår. Hun var ligeglad med stort set alt, de viste i tv, men det her var relevant. Hun var stadig i sorg over bruddet med min far. For min mor var det forløsende at genkende sig selv og sin frustration over et forstadsliv som hausfrau fyldt med længsel og afsavn.
Du må ikke slå
Hun må have tænkt: Ah, jeg er ikke unormal. Ah, det er okay at være ved at gå op i limningen, fordi man savner nærhed og dialog. Ah, andre brænder også op i elendighed. År senere kunne hun fortælle mig, hvordan jeg som måske 7-årig var kommet ind i mine forældres soveværelse midt i et af deres skænderier og havde lagt mig imellem dem og sagt til min far, at han ikke måtte slå, hvilket han vist heller ikke var i gang med.
Den lille rasende mand
Selv om tv-serien var en nyskabelse og første gang, man for alvor så intime konflikter blæst ud i offentligheden, var det for mig bare en hæslig påmindelse om mine forældres konflikter. Skal I skilles? Jeg genkendte min mors tårestrimede ansigt og min fars raseri. Først da jeg senere selv prøvede at rase over kærligheden, gik det op for mig, at den vrede mand i virkeligheden følte sig lille og afmægtig.
Blev de skilt?
Jeg kan ikke længere huske, hvad ’Scener fra et ægteskab’ ender med. Går de fra hinanden, eller bliver de sammen? Oplevelsen ligger og roder rundt sammen med en hel masse andre brudstykker af erindring, som alle sammen har været med til at gøre mig særligt interesseret i netop relationen mellem to i et kærlighedsforhold. Hvorfor går man fra hinanden? Er der noget, man kan gøre for at forhindre det?
Jeg trives med problemer
I modsætning til dengang har jeg det nu som en fisk i vandet, når folk har det skidt med hinanden og ikke føler, at de kan trænge igennem. Skal I skilles? Eller vil I gøre et forsøg mere? I de første mange år som parterapeut kæmpede jeg meget for at hjælpe folk og endte ofte med at miste kræfterne undervejs og blive lige så tung og modløs, som de to over for mig.
Hjertet går sine egne veje
Senere er jeg blevet bedre til at skabe kontakt, erkendelse og forståelse. Og lethed og god stemning trods krisen. Ganske ofte kan man stoppe den krig, som bryder ud, når begge parter føler sig misforstået og bebrejdet. Men selv ikke en erfaren parterapeut kan trodse hjertets vilje. Hjertet går derhen, hvor det vil.
Venner trods brud
For mine forældre lykkedes det at blive gode venner igen få år efter skilsmissen. Jeg har som barn, ung og voksen haft glæde af, at de gerne ville være sammen til fødselsdage og højtider med eller uden nye partnere. Det var rart for mig, at de havde det godt med at være sammen. Også selv om de af og til skulle bruge et par minutter på en gammel, uafsluttet konflikt.
De gode intentioner bag konflikten
Men skilsmisse er og bliver hæslig. Jeg sidder med så mange, der på forskellige måder brænder op i helvedes flammer. Jeg gør mit bedste for at støtte dem med min erfaring fra 25 års samtaler. Jeg kender dynamikkerne. Jeg ved, hvad der sker på indersiden. Jeg kan oversætte det, der bliver sagt, til noget der er bedre at sige og som bliver mere positivt modtaget. Ofte siger de to over for mig noget andet til hinanden end det, de ønsker at sige. Det er ofte så ubehageligt et følelsesmæssigt udtryk, at jeg må hjælpe med at skille det ad og sætte det sammen på en anden måde, for at den anden – uden at eksplodere – kan høre, hvad der bliver sagt og den trods alt gode intention bag.
Skilsmissen er en ny begyndelse
Selv om det hele måske er slut med en skilsmisse, er det også en ny begyndelse. Skal i skilles? Selv i de værste kriser er det en stor fordel at kunne være i dialog på en så skånsom og respektfuld måde som muligt. Selv om der er nedsmeltninger, eksplosioner og sammenstød, kan der også være fred, forhandling og samarbejdsvilje trods alt. Og for mig er det en æressag at hjælpe så meget som muligt med at holde forbindelsen ved lige.
Varmen fra dengang
Selv i de mest rasende, smerteramte og sorgfulde stunder ønsker parterne som regel det bedste for hinanden. Selv i ruinerne af et forhold kan man mærke varmen fra dengang, alting var anderledes.
Skal I skilles
I er altid velkomne til at bestille en tid hos mig. Parterapi er både for dem, der gerne vil finde sammen og give det hele endnu en chance. Men det er lige så meget for dem, der efter modne overvejelser og mange forsøg har brug for at bryde med hinanden på en så fredelig måde som muligt af hensyn til alle parter.
