Hvorfor lytter hun ikke? En mand spørger, hvordan det kan være, at hans kæreste dropper ud af samtalerne, når dialogen kommer ind på noget, de er uenige om. Hun bliver stille, virker sur og vil ikke tale længere. Han gætter på, at samtalen bliver smertefuld for hende. Og jeg får fornemmelsen af, at han synes, at det er noget, hun skal arbejde med.
Ingen er fejlfri
Og det er sikkert rigtigt, at hun skal øve sig i at blive i en dialog i situationer, hvor hun bliver ked af det. Men det er lige så vigtigt, at han øver sig i at se sit eget ansvar: At han kommer til at presse for hårdt på. At han betragter tavsheden som hendes fejl. At han bebrejder hende, at hun trækker sig.
Hvad diskuterer vi
Både kærestepar, der har kendt hinanden kort og dem, der har kendt hinanden længe, gør det. Diskuterer i detaljer hvad der skete, og hvem der sagde hvad. De første har stadig en tro på, at de kan løse konflikterne ved at gå i detaljer. De sidste diskuterer, men har i årevis ikke lyttet. Og hverken ny eller erfarne kæresteforhold diskuterer det, de diskuterer.
Hvem skal have først
Begge parter ønsker forståelse, accept og omsorg for, hvem de er. Forståelse og accept af, hvad de gjorde og sagde. Omsorg for deres sårede følelser. Den en prøvede bare at række ud. Den anden prøvede bare at sige fra. Begge dele er okay og helt rigtige. Men det kan være svært at skabe plads og forståelse for begges positioner i samme samtale. Man kommer til at slås lidt om, hvem der først skal have omsorg. Og ved den mindste følelse af uretfærdighed bryder diskussionen ud påny: ‘Nej, det var ikke det, jeg sagde’.
Hvorfor lytter vi ikke
Så når hun ikke lytter, er det, fordi hun ikke føler sig lyttet til af ham. Og det kan sagtens være, at hun længe har prøvet at fortælle ham noget, hun ikke føler, at han har lyttet til. Vi har jo en fantastisk evne til ikke at være lydhøre over for hinanden. Og til ikke at få fortalt, hvad vi slås med indeni, fordi vi godt ved, at det vil være ilde hørt.
Kritik som selvbeskyttelse
Så vi kommer ofte til at gå i rette med, hvad den anden gør og ikke gør. Kritik som selvbeskyttelse. I stedet for at sige, hvordan vi har det. Og siger vi, hvordan vi har det, så bliver det også hørt som en kritik. Så nej, man kan stort set ikke gøre noget uden at risikere en konflikt med sin elskede.
Heling gennem latter og tavshed
Og her kan parterapien i de bedste stunder bidrage med et fugleperspektiv, så man kan se med større overblik på, hvorfor man igen og igen ender i smerterlige konflikter. I stedet for at gå til kilden og hele vores sår. Både de sår, vi påfører hinanden og de sår, vi har med fra vores fortid. Ofte kan vi alle komme til at grine lidt af de indviklede absurditeter. Der opstår lidt stilhed, eftertanke, ro til de to nervesystemer – heling.
Varme og kærlighed
Med årene er jeg blevet bedre til at kortslutte konflikterne kortvarigt og gøre parrene opmærksom på den varme og kærlighed, der trods alt er imellem dem. Ofte lykkes det i nogle minutter at skabe en dyb, inderlig og ofte ordløs kontakt. Tavshed og øjenkontakt er godt. I samme øjeblik vi siger det mindste, er den gensidige skepsis igen 4 meter høj og har pigtråd på toppen.
Alle gør deres bedste
Så hvis hun ikke lytter på dig, er det fordi, du ikke lytter på hende. Vi er alle uskyldige og gør vores bedste. Og vi skal behandles som sådan. Det betyder ikke, at du skal blive i et forhold, der er alt for giftigt. Selv om din partner er uskyldig og ikke ønsker at skade dig, kan det sagtens være, at forholdet er for ødelæggende for dig. At vedkommende gør sit bedste er ikke altid nok. Kærlighed er ikke altid nok.
Har I brug for at få hjælp til de svære dialoger i forholdet, er I velkomne her hos parterapeuten. Har du brug for at komme alene og få talt om dit forhold er det også en mulighed.
