En kvinde søger hjælp hos parterapeuten. Hun vil gerne forstå, hvorfor det er så svært at føre en samtale med sin mand. ‘Hvorfor lytter han ikke på mig?’, spørger hun. ‘Han hører alt, jeg siger som en kritik. Og jeg er ked af, at vi ikke kan tale om vores forhold. Han går sin vej. Så kan vi jo ikke komme videre. Jeg bryder mig heller ikke om de samtaler. Jeg har bare brug for, at han af og til siger til mig, at han forstår mig’.
Hvorfor lytter han ikke på kvindens frustration?
Parterapeuten svarer, at mange mænd er allergiske over for samtaler om samlivet. Mændene er allerede i forsvarsposition, inden samtalen går i gang. Og det oplever mange kvinder som så besværligt, at de med tiden opgiver at tale om samlivet. Med det resultat, at de indre frustrationer vokser yderligere. Selv i situationer, hvor kvinden giver udtryk for en frustration, som handler om noget helt andet end samlivet, kan manden reagere med irritation. I stedet for at vise sin kæreste forståelse kan han finde på at forsvare dem eller det, hun er frustreret over.
Hvorfor kigger han væk i stedet for at lytte?
Det kan naturligvis også være den anden vej rundt. At det er kvinden, der hurtigt lukker ned i samtaler om forholdet. Men i dette tilfælde er det manden, der har svært ved at lytte. Når kæresten vil forklare om noget, der går hende på, begynder han hurtigt at se andre steder hen. For at regulere ubehaget ved situationen og for bedre at kunne koncentere sig. Men kæresten aflæser hans bortvendte blik som manglende engagement. Hvilket kan få hende til lidt spidst at spørge: ’Gider du ikke høre, hvad jeg siger?’ Manden prøver at lytte, men føler sig beskyldt for at være ligeglad, og når temaet hele tiden er ‘Hvorfor lytter du ikke på mig’, så bliver han vred og får endnu sværere ved at lytte.
Hvorfor bliver tonen i samtalerne mere skarp og spids?
Når man igen og igen tænker ‘Hvorfor lytter han ikke på mig?’, kan man blive mere spids i tonen. Man regner ikke med at få kontakt, og derfor bliver tonen gradvist hårdere. Både for at trænge igennem, men også for at beskytte sig selv mod at føle sig afvist. Et dårlig mønster er for alvor gået i gang. Ofte kommer det snigende, men til sidst opstår konflikterne med stadig kortere mellemrum. Der er et generelt forhøjet konfliktniveau i hjemmet. Begge er både kede af det og irritable på samme tid.
Hvad gør man for at blive hørt og set?
Hvis man gerne vil høres og ‘ses’, er det vigtigt at blive ved med at insistere på samtalen. Det kan godt være, at kæresten ikke gider samtalen, fordi han eller hun føler sig gjort forkert og domineret. Men så er DET emnet. Det er sundt og udviklende for forholdet med uenighed og modspil. Man får mulighed for at blive klogere på sig selv og mere hensynsfuld. Og hvis dialogen går i baglås, må man have hjælp fx fra en parterapeut til at få en mere konstruktiv, men ikke mindre smertefuld samtalen. En samtale begge kan være i. En samtale begge tager ansvar for.
Hvad var det vi skændtes om i morges?
Mange par oplever, at de efter kort tid ikke helt husker, hvad deres skænderier og sammenstød handler om. Men at de igen og igen bliver vrede på hinanden. Årsagen er, at de hårde ord ikke handler om det, man diskuterer, men om et bagvedliggende tema. Et tema kunne fx være, at man ikke føler sig ‘set’ og støttet, når man er ked af det og frusteret. Vi har ikke brug for, at kæresten er enig, men at kæresten forstår og støtter, selv om kæresten slet ikke forstår frustrationen. Omvendt har den anden brug for at blive til som en uskyldig. Det er vigtigt med en god tone. Og ikke at betragte den anden som årsagen til problemerne.
Hvorfor stoler vi ikke på hinandens intentioner?
Hvorfor kan vi ikke bare fortælle hinanden, at vi vil hinanden det godt, og så er den potte ude? Jo, det kan vi godt, og det ved vi dybest set også, og derfor bliver vi ofte sammen. Men vi har meget svært ved at abstrahere fra at føle os angrebet. Når kæresten ikke får sagt : ‘Jeg er ked af det, vil du ikke nok holde lidt om mig?’, men i stedet siger: ‘Jeg har sagt til dig 700 gange, at du skal rydde op efter dig’ … Ja, så har vi balladen. Vi ender i krig frem for at give og modtage den lydhørhed, omsorg og de krammere, vi begge savner.
Man kan blive klogere på konflikterne
Heldigvis kan man lære at være bevidst om det mønster, man har i sit parforhold. Man kan blive klogere på, hvordan man tager konflikter i opløbet. Man kan øve sig i hurtigere at genskabe kontakten, når der opstår ophedede sammenstød og efterfølgende kold luft. Gid kampen må fortsætte på stadig mere varme, respektfulde og omsorgsfulde måder. Og gid der aldrig findes en vinder, for vinder den ene, har begge jo tabt. Og så får ingen glæde af den livgivende heling, som god og kærlig kamp altid rummer kimen til. Kærlighed er den stærkeste gift og stærkeste heler af alle.
