Til dig som lige har sagt fra

Du har været i den tilstand af fastlåsthed længe. Alt for længe. Nu er du endelig brudt ud. Har sagt fra, grædt, markeret dig. Fået din elskede til at blive stille og bange. Og du har skræmt dig selv med en beslutsomhed, du ikke har oplevet i årevis. Nu mærker du friheden. Et sus af at være dig, som du var engang. En forvirring. For du troede lige, du var kommet et sted hen, du skulle videre fra. Men du kan også mærke, at noget trækker dig tilbage, selv om du ikke orker. Men du skal jo. Eller skal du? Skal du tilbage? Du ved det ikke. Du er rundt på gulvet. Og bare rolig. Du er, hvor du skal være. Du har genopdaget dig selv. Du er blevet genfødt til et lyksaligt og besværligt sted. Nyd udsigten, træk vejret. Du skal ikke en hel masse. Ikke love nogen noget. Ikke være på overarbejde med at skulle noget bestemt. Tag et dybere ansvar ved at lægge ansvaret lidt væk. Giv lidt op. Nogle gange er der mere styrke og fremdrift i lidt opgivelse end i at kæmpe hovedløst. Nyd øjeblikke af frihed. Tillad dig selv at blive i uroen og mærke glimt af forelskelse i livet igen. Du er bange, men ved, at der ikke er noget at være bange for. Det er bare dig, for første gang længe. Du lever. Og det tager lidt tid at vænne sig til. Nyd det, selv om det er smerteligt at være stille og mærke helingen. Du synes, du er nødt til at træffe beslutninger og have en plan. Det behøver du ikke, endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.