Når mænd er bedst! (efterår og vinter 2019)

3,495.00 DKK

Varekategori:

Beskrivelse

Når mænd er bedst!
‘Når mænd er bedst!’ har plads til 6 mænd 7 mandage i efteråret og vinteren 2019 fra kl. 17.00-21.00, hvor vi taler om både det sjove og det svære – og måske skaber netværk og venskaber.
 
Gruppen ledes af psykoterapeuterne Lars Markussen og Martin Østergaard
Hvorfor blive en del af ‘Når mænd er bedst!’?
Måske er du inde i en periode, hvor du tænker mere over, hvem du er, og hvad du vil. Måske er du forsvundet lidt i parforholdet og bliver irriteret på dig selv over ikke at siger mere fra – og til – over for kæresten. Måske kæmper du med for meget arbejde eller har følelsen af at stå i stampe arbejdsmæssigt. Måske opdager du stadig mere, at din familie ikke har været den trygge havn, den skulle være. Måske læner du dig op af en skilsmisse eller er allerede skilt og kæmper med alle de svære følelser, der følger med bruddet.
Vi mænd er supergode til at klare os godt på jobbet og sige, at vi har det godt. Det er sådan en superkraft, vi mænd har. Men her i gruppen tager vi skridtet videre og sætter også spot på den del af livet, der gør naller og mildest talt sidder lidt i klemme. Man skal kunne tale om det, der gør ondt, hvis man vil have det bedre.
 
Sådan fungerer gruppen
En god del af grundlaget for gruppen er ro, tillid og tryghed, og derfor bruger vi – i starten og når det falder naturligt – lette øvelser i fx reflektion, mindfullness og grounding.
Hver aften starter med en runde, hvor hver vi hver især ‘checker ind’ og fortæller 5-10 min om, hvordan det går. Midtvejs er der pause, og bagefter går en eller to af medlemmerne i gruppen mere i dybden med deres personlige udfordringer. Lars og Martin skiftes til at tage de dybere samtaler med dem, der har behov. Undervejs bliver resten af gruppen bedt om at reflektere indbyrdes over det emne, der er ‘på’.
 
Humor og støtte
Vi mænd har det med selv at ville tage os af vores problemer. Det er vi gode til, og det skal der ikke laves om på. Gruppen bidrager med den ekstraordinære magi, som opstår, når andre mænd lytter og kommenterer det, vi går og pusler med privat. Man opdager igen og igen, at man ikke er alene, men at de andre genkender ens følelser og tanker og ofte har kæmpet lignende, indre kampe.
 
Det er overvældende, så megen varme og støtte mænd, man dybest set ikke kender, giver hinanden. Og hvor megen humor der samtidig er plads til. Nogle gange bobler det helt over. ‘Når Mænd Er Bedst’ er et forum, hvor gruppen hiver hver enkelt lidt op og ud af mønstre, så man bliver klogere på sig selv og får fyldt ny energi på.
Oplevelsen
Vi har fra de første ’Når mænd er bedst’-grupper fået positiv feedback. Grupperne fandt hurtigt sammen, og sammenholdet voksede sideløbende med en stor nysgerrigheden på, hvordan de andre mon gik og havde haft det siden sidste møde.
 
’Balsam for sjælen, det er hvad I har taget initiativ til med gruppen. Tak, det er virkeligt godt.’
’Har oplevet en større indre ro i krop og sind. Har stadigvæk en del at slås med, men den større ro gør det helt klart lettere at tackle nuværende og evt kommende “problemer”.’
’Det var et super godt set-up og professionelt udført. Vil helt sikkert tilmelde mig igen.’
’Et godt og udviklende rum vi sammen fik skabt. Professionelt og engageret terapeut team’
 
Hvor og hvornår
Trepkasgade 17, 2100 København Ø
Mandage kl. 17.00-21.00
Der vil være lidt snacks, kaffe og vand
Mødedatoer: 16.9., 30.9., 14.10., 28.10., 11.11., 25.11. og 9.12.
 
Pris: 3.495,- kr.
 
Lars Markussen, 48 år og har praksis på Østerbro. Har 15 år i IT branchen bag sig, men efter en tur i stress-møllen besluttede han sig at karrieren skulle i en ny retning og tog derfor en 4-årig Psykoterapeutuddannelse, som nu bruges i forskellige sammenhænge. Er alenefar til Merle på 9 år.

Martin Østergaard, 56 år, privat praksis 20 år på Nørrebro med speciale i parterapi og samtaler om kærlighed og samliv. Tidligere journalist i 15 år (fx Press, DR, TV2, Euroman), men så tog han et terapikursus for at blive en bedre interviewer, blev bidt af det og skrev en bog til kvinder om mænd: ’Vejen til mandens hjerte’, og så gik karrieren i ny retning. Gift med Catrine og far til børn på 24, 18 og 15

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Når mænd er bedst! (efterår og vinter 2019)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *