Savner kærestetid

54-DSC05359Hey… jeg synes sgu, at jeg gør det godt i brevkassen på magasinet Vores Børn, hvor jeg som 'Familieterapeuten' svarer på følgende spørgsmål:

Hej Martin

Det slår mig, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har talt med min kæreste om et emne, der vikelig interesserer mig. Den tid, vi har sammen, går med planlægning, planlægning, planlægning! Og jeg er ved at blive skør af det. 

Vi har en dreng på to et halvt år og to børn på vej. Lige nu kan jeg slet ikke se, hvordan vi skal bevare vores kæresteskab, når vores familie går fra tre til fem. Meget af vores tid går allerede med aflevering og afhentning i institution, indkøb, madlavning og rengøring – og familiearrangementer i weekenderne.

Det er, som om at der aldrig er tid til at bygge nærværet op mellem os, før det bliver mandag morgen igen. Sex har vi, men det er samtalerne, jeg savner. Før vi fik børn, åbnede vi tit en flaske vin og sad og snakkede til sent. Jeg har prøvet at snakke med min kæreste om det, men han er mere optaget af sit arbejde og at få alt på plads før familieforøgelsen. Har du et råd?

 

Hej Line

Jeg oplever i min praksis alt for mange, der venter og håber på, at omsorgen fra partneren kommer. Det gør den ikke, selv om man måske prøver at give beskeden på mange forskellige måder, og kæresten endda har sagt "Det skal jeg nok". Mange – især mænd – føler sig bebrejdet og trækker sig ubevidst længere væk, hvilket yderligere svækker sammenhængskraften. Prøv som en strategi at lade være med at nævne dit savn igen, og insistér i stedet på i handling at score det samvær og de gode snakke og stunder, I med garanti begge savner. 

Jeg forstår dit behov til fulde, men jeg hører også en kvinde, der har en ikke urimelig, men alligevel lidt for høj forventning til, at kæresten tager sansvar og gør noget ved situaitonen. Vi har jo alle indeni et lille barn, som gerne vil tages ved hånden af og til og drages omsorg for. Det har din kæreste også, og måske savner han noget andet, som han har svært ved at blive ved med at sige eller signalere, uden at du reagerer. Sådan fungerer samliv. Hen ad vejen bliver vores forventninger lidt skuffede. Og vi trækker os lidt. Så er det ekstra vigtigt ikke at blive for meget offer, men at blive ved at tage initiativet. Især når der er små børn, der kræver, at de voksne i ekstra omfang kan sætte deres eget indre barn på standy. 

Samtale og nærvær er livsvigtigt for dig og din følelse af kunne være "dig" midt i en travl hverdag. Din kærste er desværre ikke helt skarp til at se dig og disse behov. Derfor synes jeg, at selv om det kunne være skønt, hvis I havde fælles bevidsthed om problemet, så er det dig, der skal tage lederskab på dette område. Og ikke bare det. Du skal gøre det igen og igen. Du har behovet og indsigten. Derfor har du også ansvaret. Tag initiativet spontant, jævnligt og positivt. Sig "Uh, jeg vil gerne have dig med ud på altanen i ti minutter med et glas rødvin". Tag, hvad du vil have. Og bliv ved. Han vil nyde det. 

Med venlig hilsen

Martin Østergaard