Parterapeuten taler konflikten ned

Når vi er kede af det og savner den gode og varme kontakt til hinanden og igen og igen mislykkes i forsøget på at skabe den, trækker vi os længere væk for at beskytte os selv og holder op med at være nysgerrige på hinanden.

Vi kan i ophedede øjeblikke have en forudfattet mening om, hvordan den anden er og vil reagere, og den opfattelse bygger på et ret godt grundlag – masser af dårlige erfaringer gennem kortere eller længere tid. Vi glemmer bare, at erfaringerne i høj grad handler om vores egen til tider ret firkantede måde at opfatte – og dermed at skabe – verden på.

Selv om man kan have ret i sin (ned)vurdering af kæresten, vil man mislykkes med sit pædagogiske projekt med at opdrage på partneren, hvis vedkommende føler manipuleret med eller nedladende behandlet. De fleste vil gerne erkende egne fejl, men bryder sig ikke om at blive revet i næsen med dem.

I parterapi ender vi ofte i nogle sjove, men livgivende situationer, hvor jeg hjælper et par til en mindre angrebslysten og mere rolig kontakt ved et øjeblik at overtage samtalen for dem.

En kvinde spørger sin mand: ‘Hvorfor lukker du i, hver gang vi taler om vores forhold?’

Manden svarer ikke og ser ikke ud, som om han ved, hvad han skal sige, selv om jeg godt kan se, at han gerne vil kunne svare. Så jeg taler på hans vegne, indtil han når at samle sig.

Jeg siger på mandens vegne: ‘Jeg lukker i, fordi jeg føler mig angrebet’.

Kvinden siger: ‘Du lukker jo også i, hvis jeg er meget venlig og bekræftende.’

Jeg siger: ‘Ja, men min erfaring siger mig også, at sådan en samtale vil ende med en konflikt.’

Manden supplerer ved at sige til sin hustru: ‘Ja, det ender næsten altid med, at du alligevel er utilfreds.’

Jeg stopper kvinden, inden hun skyder igen og siger til manden, at han går til angreb på hende, og at jeg vil foreslå, at han formulerer sig på en anden måde.’

Jeg siger på mandens vegne: ‘Jeg er ked af, at jeg lukker i, men jeg går lidt i panik, og det er ikke med min gode vilje. Og hvis jeg bliver i samtalen, ender det bare med, at konflikten trapper op, og jeg kommer til at sige noget, der er hårdere end det, du siger til mig’.

Kvinden siger: ‘Ja, du bliver hurtigt ret personlig og siger nogle modbydelige ting’.

Jeg gør kvinden opmærksom på, at hun nu gør nøjagtig det samme, som hun beskylder sin mand for at gøre. Hun går til angreb med personlig kritik. Og jeg anbefaler hende at sige noget andet.

Jeg siger på kvindens vegne: ‘Jeg er ked af, at jeg kommer til at lyde, som om jeg aldrig er helt tilfreds. Jeg bliver også træt af at høre på mig selv, når jeg brokker mig. Jeg er jo bare ked af det og savner, at vi kan tale om tingene, så jeg ikke føler mig alene.’

Jeg spørger kvinde, om hun kan genkende mine ord, og hun nikker og siger: ‘Ja, det er meget spot on’ og kigger på sin mand.

Hendes mand kigger på hende og kan se, at hun er lidt berørt, og han kigger lidt væk og kigger tilbage på hende og kigger væk. Jeg siger til ham: ‘Din hustru ser på dig og har lukket op for sin følsomhed, og det har mange mænd lidt svært ved at være i. Prøv at se på hende, indtil hun kigger væk. Hun bliver ladet op af din åbenhed.’

Manden ser på sin hustru, og hun smiler, og de griner begge lidt genert. Han kigger væk igen, og jeg siger: ‘Hov, du må ikke kigge væk. Nu er der hul igennem, og så skal du se på hende. Hun lader op af øjenkontakten, så du må ikke slukke for kontakten, selv om den er svær for dig. Beslut dig for, at du vil blive ved at se på hende, til hun kigger væk. Og hold så øje med, hvor hun ‘er’, og så snart hun ser på dig igen, skal du også se på hende, så hun kan lade mere op’.

De griner igen. Både af lettelse og glæde over den gode kontakt, men også fordi det er lidt sjovt at blive sat i scene. De sidder lidt og nyder roen og stilheden og den gode øjenkontakt. ‘Det er længe siden, vi har kigget så længe på hinanden’, siger hustruen.

Da vi har siddet lidt, siger jeg, at den gode kontakt ikke fjerner den omstændighed, at der næsten ikke skal noget til, før de ryger i totterne på hinanden, når de skal forholde sig til noget, der er tungt eller svært i deres forhold.

Tillid, forsigtighed og respektfuld samtale og samvær tager tid at lære at være i og at fastholde. Der findes ikke noget quick fix, men derfor kan det alligevel være rart at få et kort kig ind i en anden og mere varm form for kontakt, som de begge har savnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.