Op med humøret Darth Vader

I dag har jeg stik mod sædvanen lavet en liste over alle de ting, jeg gerne vil. I den seneste halvanden uges tid har jeg været hjemsøgt af influenza. Ikke på den altødelæggende, sengeliggende måde, men bare på den demotiverende, fødderslæbende måde. Med det resultat at jeg har ophobet et presserende behov for at gøre en hel masse ting. Ikke nødvendigvis noget jeg er forpligtet til, men nærmere bare noget jeg har lyst til, og som jeg bliver totalt frustreret over, at jeg ikke får gjort.

Fx at skrive blog.

Eller male vægge på drengenes værelse. Ringe til min mor og far. Skrive på min krimi. Løbe en tur. Svare på spørgsmål i min brevkasse og svare på en mail-rådgivning, jeg er midt i. Rydde op i den lille bunke på mit skrivebord – og i mine skuffer. Tænke på hvem jeg kan kontakte for at få pressomtale af min ny bog. Tømme mailboksen for alle de mails, jeg lige skal forholde mig til, før jeg kan slette dem. Bruge en times tid på mit job som vicevært i andelsboligforeningen.

Jeg sidder ved morgenmaden og skriver listen i min røde Moleskine kalender. Det er rart at få det på papir. Alt det jeg har ambition om at gøre. Det gør det mere overskueligt. Det giver en følelse af, at jeg allerede er i gang.

Sædvanligvis plejer jeg at gøre, som jeg har lyst. I den rækkefølge det nu kommer. Og hvis der er noget, jeg ikke når, så går det nok. Så kan jeg tage det i morgen. Men lige nu hvor jeg er lidt fnuenza-pjevset, omend på vej ovenpå, har jeg brug for listen at støtte mig til. Dejligt.

Dejligt at skrive igen her. Jeg bliver ofte ramt af en følelse af, at det-er-der-sgudda-ingen-der-gider-læse. Men så tænker jeg på, hvor rart det er for mig selv. Og på hvor meget jeg ofte nyder, at andre mennesker skriver low key om sig selv og deres everyday tanker om stort og småt og gerne i én lidt kaotisk pærevælling, som kommer til i langt højere grad at minde om livet end det pæne udstillingsvindue, vi også viser hinanden. Hvor tingene er dullet op med henblik på salg af et budskab og et behov for at fremstå sammenhængende og nogenlunde tjekket. Hvilket der ikke er noget galt i. Det er bare så rart at få lov til at se bag facaden en gang imellem. At se The Dark Side. Darth Vader var ikke så interessant, hvis han ikke levede i os alle.

Jeg har givet mig selv en time til alle de alt for mange ting, jeg har stående på listen. Fra 9.00 til 10.00 fejede jeg trappen og pletmalede træværk ovre i Nørrebrogade 38. Og her fra 10.00 til 11.00 skal jeg skrive i bloggen. Jeg kom 10 minutter for sent i gang, fordi jeg lige skulle forholde mig til en ven, som kommer fra Jægerspris og havde brug for en p-plads i byen og ikke kunne huske, hvor “jord-parkeringspladsen” lå henne. Det er den p-plads, som ligger i Stengade, og som aldrig er blevet asfalteret, men ligner et stykke Hjallerup Marked midt på stenbroen.

Det er gråt over København til morgen. Det lægger en dæmper på mig. Og resten af byen, der vågner langsommere. Hvis solen havde forårs- eller vinterbanket ned fra en skyfri, blå himmel, er jeg sikker på, at der havde været mange morgenfrisk trikot-beklædte løbemus rundt over det hele. Og i det hele taget flere mennesker tidligt på færde i gadebilledet.

Disse dage med influenza har mindet mig om, hvor gammelmandssur og melankolsk jeg har været i perioder i de seneste år. Men det får ikke rigtig fat i mig på samme måde for tiden. Dels fordi jeg har opdaget, at jeg altid kan tænke og skrive mig ud af det. Man kunne også sige at jeg med en bevidsthed om tristheden og en indre dialog omkring, hvorvidt jeg vil vælge at være trist eller ej skubber mig selv ud af komfort-zonen og dermed tvinger mig selv til at være i bedre humør. Men det har også en eventyrlig effekt at vide, at der lige nu er en bog på vej i trykken, og at jeg snart igen-igen springer ud som forfatter. Og denne gang med noget meget tæt på egen krop og sjæl og netop med dette tabu-tema, mørke tanker og melankoli, den skandinaviske syge, som hovedemne. Ja, eller hvad det nu er, bogen handler om. Jeg tror, at man kan læse mange historier ind i den og få mange forskellige pointer ud af den.

Lige nu kommer jeg i tanke om, at jeg undervejs, da jeg læste bogen sidste gang af de efterhånden ialt 24 gange, sørgede for at notere hver eneste gang, jeg syntes, at der var noget, som var smuk, godt, sjovt, fedt, klogt, skarp og i det hele taget helt hilarious. Og det overraskede mig, hvor mange helt vildt fede ting, jeg synes, der er i bogen. Dem glemmer jeg åbenbart, når jeg bagefter skal fortælle, hvad bogen går ud på. Så får jeg sagt noget om at vende sorte og negative tanker til noget mere positivt. Men sandheden er også, at bogen for mig er en udsøgt og skøn samling af alle mulige slags hjerneknipsere og positive oplevelser. Man møder bedst mørket og alt det tunge med lys, glæde og styrke gennem sort humor, ærlighed og tossede indfald.

Man må ikke give op. Kampen i sig selv rummer frelsen og helbredelsen, selv om intet kommer let, men må vindes gennem hårdt arbejde af den ene eller anden slags.

Nu vil jeg lige koge noget mere vand til endnu et stort glas med frisk ingefær skåret i strimler, et brev Pukka-the, three ginger, og en stor teskefuld sukker. Og så kommer jeg med en lille sløjfe på dagens blog, når jeg har fået læst det hele igennem og redigeret i teksten.

Jeg når ikke den lille sløjfe, for klokken er allerede 11.04, og jeg skal videre til næste punkt på listen. God dag derude! Og op med humøret.

 

One thought on “Op med humøret Darth Vader

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.