Nogle gange er det bedre ikke at tale om tingene

Skal vi tale om det eller lade solen synke over vores konflikt?
Skal vi tale om det eller lade solen synke over vores konflikt?


Jeg ved det godt. Man skulle tro, at det var løgn, at en parterapeut kunne finde på at anbefale folk med smerte i hjertet og forholdet at lade være med at tale om tingene. Men det kan hurtigt blive en rigtig god idé og investering i kærligheden at holde kæft med alt det, man føler, synes og tror.


Sagen er den enkle, at der i mange forhold er en person, som er bedre end den anden til at fortælle, hvad vedkommende har af ønsker, og selv om det jo er en dyd og kvalitet at være åben og i "kontakt", så kan denne følelsesmæssige overmagt nogle gange komme til at føles som et pres, et krav og en til sidst kronisk kritisk pegefinger rettet i retning af den anden i forholdet. Og personen der udsættes for dette pres, lukker ned og i. Og bliver helt på tværs hvis vedkommende udfordres yderligere. 

Begge ønsker kontakten, og hverken den, der forsøger at åbne dialogen eller den, der dropper ud af dialogen gør det i ondskab eller ønske om at skade den anden. Det kommer de bare til. De to måder at beskytte sig selv på slider på den andens kærlighed. 

Jamen, skal man nu ikke længere have lov til at fortælle, hvad man føler, vil nogle indvende? Skal man virkelig lukke af for at kunne være i et forhold?


Tja, vil jeg svare. Nogle gange skal man bare pakke sammen og søge at få tilfredsstillet sit behov for kontakt ad andre kanaler. For bliver man ved med nok så velformuleret, pædagogisk, klogt og indsigtsfuldt at massere den anden, så udvikler det ikke andet end … hudløshed.


Og hvor skal man så gå hen med sit behov for at kunne tale om tingene, få lavet nogle aftaler, blive kælet, kysset, knaldet og holdt noget mere om? Eller hvad det nu handler om. 


Mit svar er "Hvorsomhelst". Det handler om at finde nogen, som forstår, hvordan det er at have det præcis, som du har det. For kun de forstår – for alvor – hvad det vil sige at lide og længes. Og først i deres nærhed vil du kunne føle fred. Eller også skal du lave noget helt andet, der gør dig glad og får dig til at glemme, at du savner noget. 


Og denne strategi handler ikke så meget om, at man skal holde sig væk fra sin partner for at få sin partner til at blomstre mere og komme mere på banen med netop det, du savner. Det vil muligvis ske i et vist omfang. Og nogle gange i større omfang, fordi det er så uvant, at du ikke kører på med dine pointer og behov. Men … endnu vigtigere end at satse på at ændre kæresten gennem strategi … er det at ændre dit eget humør, din egen følelse af at være dig selv, være tilfreds, leve et rigt og givende liv. Når du selv bliver mere tilfreds med dit liv og din kontakt med din omverden – og ikke længere forventer for meget i forhold til, hvad din kæreste kan levere – så vil du være mere positiv over for kæresten og kæresten – bingo – det samme over for dig.

Og bare rolig. Det er ikke nemt at gå andre veje end dem, du ønsker at gå og som du føler dig bremset i af din kæreste. Du vil blive ved med at ønske at slå hovedet ind i muren netop det sted, hvor der ikke er nogen dør, og hvor muren på forunderlig vis lader til at blive stadig tykkere. 

Det kan også være, at du undervejs finder ud af, at du slet ikke gider din kæreste, når det for alvor kommer til stykket. Det løser også – omend på en lidt anden måde – dit problem.