Når veninden forsvinder ind i parforholdet

Hvad gør man, når en rigtig nær veninde, man har kendt i mange år, tilbagevendende har det med at lukke af for en og andre venner og forsvinde ind i sine parforhold og sige “Jeg har så travlt”?

Hvad gør man, når man allerede én gang har haft snakken med hende om, at hun forsvinder, og at det nu sker igen?

En kvinde skriver om sine følser omkring en venindens forsvinden:

“…så nu sidder jeg her med mine sårede følelser over at blive holdt på afstand. Jeg ved godt, at nogle kvinder foretrækker at leve i en parforholds-symbiose, og måske bliver jeg nødt til at acceptere, at sådan er hun eller blot droppe venskabet helt. Jeg er meget i tvivl, for hun er også en fantastisk god ven, som også har hjulpet mig i svære stunder. Er det bedre bare at give slip på hende, når det nu er hendes ønske at leve på denne måde?”

Jeg svarer følgende:

Jeg tror, at hun ikke rigtig har mulighed for at gøre det anderledes.

Når I allerede har haft samtalen om emnet, er årsagen jo ikke, at hun ikke er klar over, at hun svigter på dette område, men nok mere, at hun er så sårbar, at hun er nødt til af og til at søge ind i trygheden og symbiosen, der er forbundet med at blive opslugt af en kæreste. Og at hun ikke kan beskytte dig imod det.

Mange mennesker går fra den ene lidt symbiotiske relation til den anden, og det virker jo også, som om I begge har haft glæde af de mere intense og nære perioder i jeres forhold, hvor I også har været i symbiose, fordi den ene eller anden af jer – eller begge – har haft brug for det.

Venner kan sagtens få det sådan lidt kæreste-agtigt med hinanden og have 24-7 kontakt og meget nære samtaler, og når boblen så brister, og der kommer en ny vigtig person eller andre vigtige gøremål for den ene af de to venner i symbiosen, så kan det være svært at rumme “bruddet” for den anden.

Jeg tror, du er nødt til ikke kun at fokusere på, at det er din venindes ansvar at opføre sig ordenligt over for dig, men også dit ansvar at sørge for at blive behandlet ordentligt. Og når du bliver holdt ud i strakt arm og domineret med afstand, så skal du måske revurdere jeres forhold og passe bedre på dig selv ved at vinke lidt farvel til din drøm om hende som en veninde, du kan “regne” med.

Afhængigt af hvor du er følelsesmæssigt i forhold til hende, så kan du jo vælge at betragte hende som en kær veninde, du ikke for alvor kan regne med, fordi hun pludselig kan forsvinde, men at du accepterer dette, selv om det er lidt/meget irriterende. Altså at du tager det sure med det søde. Sådan lyder det lidt, som om det vil lande for dig. Altså at du revurderer din venindes værdi for dig og ændrer dine forventninger til hende tilsvarende. Den slags lyder jo nemt nok, men reelt kan det være en meget smertefuld og langvarig proces at ændre en relation til en meget nær ven.

Omvendt kan du i den anden ende af spekteret vælge at konfrontere hende enten åbenlyst ved at bombe hende verbalt/skriftligt eller ved at spejle hendes adfærd, når hun tager kontakt til dig, og du pludselig er forsvundet fra jordens overflade, fordi det er payback-time.

Det nemmeste er at passe bedre på dig selv og sørge for at have andre gode veninder. Det sværeste er at modellere din veninde i en form, der passer til dig. Mennesker har det med ikke at ville lade sig forme af andre i længere tid af gangen.

Og nogle gange må vi også indse, at vores ønske om at fastholde en nær relation til et andet menneske på en bestemt måde også kan føles som hæmmende og dominerende af denne person.

Når vi så giver slip og øver os i af finde glæden og den gode relation andre steder, letter det hele, og man er mere imødekommende og accepterende omkring den nære vens fejl og mangler.

I andre tilfælde skal der et brud til. Måske et klart og dramatisk, måske en langsom og udramatisk udfadning.

Vi har kun hinanden til låns.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.