Kroppens besværlige muskel

Hjertet er nok den mest besværlige muskel i kroppen, når det kommer til genoptræning efter følelsesmæssige skader og slid. Mange her hos mig ønsker inderligt at slippe for smerten, men når det gælder hjertet, kan det ikke fuldkommen heles med fornuft og gode ord. Det ene øjeblik er hjertet beroliget og smertefrit. Det næste kan man ikke trække vejret gennem tyngden indeni, og man panikker i frygten for aldrig at kunne komme op at stå igen.

Den gode nyhed er, at de fleste kommer sig og endda føler, at de trækker vejret dybere end tidligere og mærker blodet bruse mere frit og kraftfuldt, når deres hjerter så småt åbner sig for andet og andre igen.

Tiden er den bedste heler, og undervejs i helingen er det godt at dele med andre og være god ved sig selv gennem fx tålmodighed med det besværlige hjerte. Ens følelsesliv er som et barn, der er blevet betroet en. Man skal passe godt på barnet og være rummelig over for alt det, barnet gennemlever. Især den smerte som man instinktivt gerne vil, men ikke nødvendigvis hverken kan eller skal beskytte barnet imod, hvis man skal hjælpe barnet med at udvikle sig til en sund voksen, der tager sig godt og omsorgsfuldt af sig selv.

Smerten er en del af livet, og forhindrer man hjertet i at græde ved for hurtigt at ønske at trøste det og tysse på det, så lærer hjertet ikke at mestre smerten og tage imod den visdom, der ligger i at have ondt i længere tid, end man har lyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *