Jeg troede du var en stærk mand

I går var jeg på Bellevue Strand med mine børn og min gamle mor, som trængte til at sidde lidt med tæerne i vandkanten. Jeg gik tilfældigt forbi en kvinde, der bad mig skille sin parasol ad i de to dele, den var sat sammen af. Den bandt som ind i helvede, fordi der var kommet sand i. Det gjorde hun mig også opmærksom på. Altså det med sandet. Da jeg havde brugt omkring 15 sekunder på at hive på forskellige måder, kom hendes kritik fuldkommen nådesløst og helt uden humor: “Jeg troede, du var en stærk mand”. Jeg blev naturligvis pissesur, men undlod galant at vise noget som helst – typisk mand – og brugte så yderligere 20 sekunder på at regne ud, hvordan opgaven skulle klares og skilte lortet ad. Alt i alt varede seancen mindre end et minut, men jeg tænkte: “Sådan en kvinde ville jeg aldrig føle mig tiltrukket af”. Tænk at bede mig om hjælp det ene øjeblik og så prøve at sakse mine boller det næste. Sindssyge kælling.

Billedet af min mor og mine to yngste børn er taget for fire år siden på Charlottenlund Fort