Hvorfor kan jeg ikke lide hans børn? Jamen, det kan du ikke, fordi de ikke er dine. Det er egentlig meget enkelt. Man kan bedre lide ens egne børn, end man kan lide andres. Det ville være underligt andet. Det er en naturlig impuls at ville beskytte ens egne børn. Selv hvis man ikke selv har børn, kan andre folks børn virke pænt invaderende.
Svært at leve med andres børn
Det er ikke nemt, hvis man lever i en sammenbragt familie, hvor han måske har to børn fra et tidligere forhold. Måske er børnene søde og kærlige nok. Det er bare irriterende, at de fylder så meget, når de er der. De tager al hans opmærksom. Man kan få følelsen af, at der ikke er plads til andet end dem og aktiviteter med dem. Han bliver en anden, når de er der. Han stresser rundt som en anden superfar på overarbejde. Og han bliver hurtigt irriteret.
Den sammekogte ret koger over
Det gør det ikke nemmere at have barn eller børn med manden samtidig. For så er man pludselig lidt eller måske endda meget alene med en eller to fælles børn, hvoraf den ene måske stadig er helt lille og meget opmærksomhedskrævende. Selvfølgelig skal manden prioritere sine børn fra et tidligere forhold. Alt andet vil være svigt. Men når man selv føler sig svigtet, mister man endnu mere overskud. Og lunten bliver meget kort. Den sammenkogte ret kommer nemt i kog.
Mænd har ofte ikke plads til at lytte til kvinders frustration
Mange mænd kan ende i en situation, hvor de ikke synes, at de lykkes med noget. Men bare bliver bebrejdet ligegyldigt hvad. Og her ser mændene ofte ikke, at kritikken mest handler om, at deres kæreste føler sig ladt i stikken. Måske kan hun godt se, at han ikke kan løse problemet for hende. Men hun har brug for, at han kan rumme, at hun bliver frustreret over, at enderne ikke mødes. Og det kan mænd ofte ikke. Vi har det jo med at blive stille, når noget går os på. Så der er ofte ikke den store forståelse for, at mange kvinder har brug for at lufte deres frustrationer for … ja, for at få luft.
Børnene ender ofte med at være i fokus
Jeg sidder ofte med par, som har disse ekstra udfordringer. Det kan godt være, at ekskonerne og mændene kan være en udfordring. Men børnene ender ofte med at være i fokus. Fordi de er omsorgen for børnene og børnenes væremåde, der kommer debat og uenighed om. Så er helvede hurtigt løs. Og hvad gør man så? Det er egentlig meget enkelt, men i praksis svært at udleve.
Tal om det senere hvis I begynder at skændes
Man skal ikke bebrejde hinanden. Man skal bede om hjælp. Man skal tale til hinanden på en forsigtig og respektfuld måde. Man skal lade være med at diskutere uenighed. Man skal i stedet aftale at tale om uenigheden senere. Hvis man stadig ikke kan blive enige, skal man ikke prøve at overbevise hinanden. Man skal i stedet drøfte uenigheden på et senere tidspunkt.
Begge taber hvis de ene vinder en diskussion
Og så tænker du, at det kan jo blive ved. Man skal vel blive enige på et tidspunkt? Nej, det skal man efter min mening ikke. De fleste par har større tendens til at være imødekommende over for hinanden, hvis de ikke føler sig forsøgt manipuleret. Husk at I begge taber, hvis du vinder en diskussion med din kæreste.
Vi har ikke brug for enighed men samhørighed
Og her kommer mit arbejde som parterapeut ind. Det kan være rart, at en tredieperson viser forståelse for parterne hver især. Fortæller dem, at de begge har ret. For det har de ofte. Og forklarer lidt om, hvornår i samværet de to kører skævt af hinanden. Det går tit galt lige der, hvor de ikke ‘ser’ hinanden. Her kan parterapeuten hjælpe med, at de hver især bliver ‘set’ af hinanden. Mit vigtigste arbejde er at hjælpe med at skabe den kontakt, de dybest set ønsker. Vi har ikke brug for enighed, men for samhørighed.
En bog om sammenbragte familier
Og så vil jeg i al beskedenhed gøre opmærksom på, at jeg har skrevet en bog ’Dine, mine og vores – om sammenbragte familier’. Bogen nævner mange af de dynamikker og problematikker, der tager pusten fra dem, der lever i en familie med børn, der ikke er deres egne. Og med en partner, der ikke er biologisk ophav til ens små og store guldklumper. Hvorfor kan jeg ikke lide hans børn? Eller hendes? Der er en naturlig forklaring.
Mod på at kæmpe for kæligheden
Har I brug for en samtale sammen, eller har du brug for en samtale solo om jeres sammenbragte familie, er du eller I altid velkomne her i min praksis på Nørrebrogade i København. Det er ikke altid, at problemer kan løses. Men bare at få talt om problemerne kan løsne og frigøre meget af det, der sidder i klemme. Så man bagefter kan trække vejret mere frit og få mod på at kæmpe for kærligheden.
Her er et andet blog-indlæg, som handler om Dine, mine og vores børn.
