Hvorfor føler vi os adskilte? Engang blev country-legenden Dolly Parton spurgt, hvad hemmeligheden var bag hendes mangeårige ægteskab i en branche fuld af skilsmisser. Hun svarede, at det var, fordi hun var så meget på turné, at hun og hendes mand sjældent så hinanden. Jeg elsker det svar. En munter opsang til vores trang til at romantisere kærlighedsforholdet.
Et hav af berusende følelser
Mange ubalancer og konflikter i samlivet opstår, fordi vi gerne vil have noget af hinanden. Og hen ad vejen kan ønskerne bliver stadig sværere at imødekomme. Så længe vi er forelskede, flyder vi sammen i et fælles hav af berusende følelser. Men når hverdagen rammer, og vores behov ikke nødvendigvis passer godt sammen, kan følelsen af at være forbundne lynhurtigt fordampe.
Forelskelsens fascinerende fupnummer
Forelskelse er ikke virkelighed, men et fascinerende fupnummer. Illusionen er så stærk, at vi ikke kan slippe mindet om det, vi følte i forholdets spæde start. Mange bruger lang tid på at diskutere, hvad der er ret og rimeligt at forvente i et kærlighedsforhold. Hvorfor kan vi ikke tale sammen om det, uden at du hæver stemmen? Hvorfor er der ikke mere sex? Hvordan kan du glemme, hvad jeg fortalte dig var det allervigtigste for mig?
Kærligheden kommer listende
Når jeg som parterapeut hører parterne skyde på hinanden, er jeg fuld af forståelse. For det er jo smerteligt at føle sig afvist. Jeg forstår det godt. Man føler sig ført bag lyset. Men selv om kritikken og sorgen fylder meget, så er der også noget andet, der fylder. Den forbundethed som parterne hver især føler. Ikke illusionen fra starten af forholdet. Men de gode minder. Partnerens og forholdets kvaliteter. Når kritikken er luftet ud, kommer kærligheden listende.
Stilfærdig ømhed og forståelse
Mange er trods højt konfliktniveau og følelse af svigt meget forbundet af fælles børn. De kører trods ufred en familie og en husholdning til perfektion – med meget fællesskab og lighed. Der er bare gået hverdag og naturlige, nødtvungne familierutiner i forholdet. Det er stærkt frustrerende og ’larmer’ meget. Men det trænede øre kan bag larmen høre en stilfærdig og gensidig ømhed og forståelse.
Sygdom kan både adskille og forbinde
Forbundethed i et forhold kan også lide under, at den ene eller begge bliver syge over et lidt længere forløb og måske endda kronisk. Sygdom ændrer dynamikken. Nogle ting kan blive bedre og mindre konfliktfyldte og mere forbundne, mens man på andre måder glider længere væk fra hinanden. Følelsen af forbundethed kan være meget stærk, fordi man hjælper hinanden og er afhængige af hinanden. Selv om man måske samtidig føler sig mere adskilte.
Livet kan så let slå en kolbøtte
Krisen kan også være defineret af noget mentalt og følelsesmæssigt. At den ene får en depression eller bliver sygemeldt med stress. At man oplever dødsfald i nære relationer i familien. Arbejdsløshed. At ens børn bliver udfordret psykisk eller fysisk og har brug for ekstra støtte og opmærksomhed. At en utroskab bliver afsløret, og at tilgivelsen har svære vilkår og lange udsigter. Livet kan så let slå en kolbøtte, og samhørigheden kan lide under forandringen.
Tryghedshormonet som holder os sammen
Hvorfor føler vi os adskilte? Meget af det, et parforhold næres og lever af, handler ikke om de ups and downs, som skiller os ad og samler os igen med drama og intensitet. Meget af vores afhængighed af hinanden er forbundet med de rutiner og den hverdag, der igennem mange år har givet os tryghed og stærk tilknytning. Forskere taler om et trygheds-hormon, som holder os meget stærkere sammen end de hurtigere og mere intense hormoner, som får os til at føle forelskelse og umiddelbar tilfredsstillelse i en given situation.
Dybt forbundne trods alt
Og når jeg har taget en selfie med et japansk paradisæbletræ, er det fordi træets blomstring i foråret giver mig en følelse af indre forbindelse til ro og harmoni. Lidt som når man ser ud over havet eller en anden naturskøn udsigt. Paradisæbletræets blomster er dybrøde, før de springer ud. Og når de så springer ud, er de hvide indeni og dufter berusende i nogle dage. Det får mig til at føle mig dybt forbundet med min hustru – trods alt det der også skiller os ad.
Vi glemmer det forbundne i kampens hede
I kærlighed føler vi os både adskilte og forbundne. Der skal være plads til begge dele. Der skal være plads til at formulere ens ønsker på en helst venlig måde. Der skal være respekt for den, der fungerer anderledes end os selv. Mange taler om forskellige kærlighedssprog, og par er ofte meget forskellige. Deraf tiltrækningen. Men der er ofte også mange ligheder og fællesmænger. Og dem glemmer vi ofte, når vi bliver kede af det og vrede.
Har du brug for at tale om dit parforhold med en udenforstående, er du meget velkommen her hos mig til at få vendt og drejet dine overvejelser. I er også meget velkomne som par til at få støtte i at få justeret jeres forventninger til hinanden og gå på opdagelse i de forskelligheder, der nogle gang driver jer ud i et alt for højt konfliktniveau.
Har du lyst til at læse et blog-indlæg mere om noget lignende? Så prøv fx at læse Hvad er rigtig kærlighed.
