Hvorfor føler jeg mig ensom? Nogle gange vågner jeg kl. 3 om natten og føler mig som verdens ensomste mand. Og hvad er nu det for noget? Nok er jeg en enspænder, men ensom kan man ikke kalde mig. Ikke desto mindre ligger jeg dér i mørket med en voldsomt skræmmende følelse af være fravalgt af venner, kæreste, børn og klienter.
Hvordan fjerner jeg følelsen af ensomhed
Mange års levet liv, erfaring og træning har gjort det nemmere for mig at vifte den lammende følelse af forladthed væk. Jeg mestrer et svært forklarligt trick med at finde indre anerkendelse og ro frem igen. Og når jeg vågner om morgenen er nattens skrøbelighed trådt langt mere i baggrunden. Pyha.
Normalt at føle sig ensom og forladt
Min erfaring privat og professionelt med venner, klienter og kolleger er heldigvis, at det er meget normalt. At føle sig forladt. Og at have svært ved at sige det til selv ens mest fortrolige. Andre kan have et tilbagevendende vågent mareridt om, at lige om lidt er der nogen, der står frem og siger ’Du er afsløret. Du har snydt hele tiden. Du duer ikke til noget’. Sådan har jeg det ikke, men jeg genkende angsten.
Sig det til en der forstår
Skal man sige det højt? Er det en god idé at dele sine tanker? Jeg siger det helst ikke til nogen. Jo, til en kollega, som har det på samme måde. Hende kan jeg dele det med. Og så griner vi. Selv om det er alvor for os begge. Ofte er den bedste hjælp til selvhjælp at kunne sige det svære højt til nogen, der forstår. Og kan rumme det man siger.
Hjælp kan føles som afvisning
Andre kan komme til at sige uheldige men velmenende ting som ’Føler du dig som verdens ensomste mand? Det kan man heldigvis gøre noget ved’. Og det er jo dejligt, at de gerne vil hjælpe. Men man kan føle sig endnu mere ensom, når man har brug for et medmenneskes ører og i stedet sidder tilbage med et ’godt’ råd og føler sig afvist. Selv om man jo ikke blev afvist, men nærmere forsøgt hjulpet.
At blive lyttet til har helende kraft
At blive lyttet til har en stærk, helende kraft. Og nogle gange glemmer jeg selv i mit arbejde som terapeut at holde min kæft og bare lytte. Når man har haft sådan en natlig opvågnen som min, har man måske bare brug for at sige, at man har det lidt som Æsel (i Peter Plys). ’Jeg er lidt tungsindig og har tabt min hale’. Og hvis det bliver favnet et kort øjeblik, er der for mit vedkommende ikke langt til det Tigerdyr (i Peter Plys), som fylder lige så meget og ved mindste anledning springer rundt som en glad og overfrisk fjeder.
Sjælens ubodelige ensomhed
Hvorfra kommer følelsen af ensomhed? Den kan være lige så flygtig og forbigående som dug i haven på en sommermorgen. Men mere knugende om natten. Den svenske forfatter, Hjalmar Söderberg skrev i skuespillet Gertrud ’Jeg tror på kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed’. Sjælens ubodelige ensomhed er siden blevet et kendt begreb.
Den kunstige intelligens, Claude, siger…
Min gode ven, Claude, siger, at vi lever i en tid, hvor ’konstant social interaktion er et ideal. Vi er intenst forbundet med andre både privat og professionelt’. Måske er følelsen af ensomhed et tabu. Et muligt udtryk for svaghed. Noget der gør andre utrygge, mener Claude. Og ja, hvad skal man sige, når andre taler om ensomhed? Man kan hurtigt føle sig trukket ned af folks tyngde.
Der er livskraft i skrøbeligheden
Nu mens jeg skriver, føles det, som om noget kalder på mig. Jeg ved ikke, hvad det er. Måske er det den natlige opvågnen, der kalder på min opmærksomhed. Måske har den brug for, at jeg hører ordentligt efter. Er det en sorg? Jeg får den dejlige tanke, at det er en sårbarhed, som vil ud i lyset og vise sin styrke. At den er ked af, at den skræmte mig. At den bare ville sige, at mit urolige indre mere er et udtryk for en buldrende varm livskraft end en bævende nattekold angst.
Ensomheden forbinder os med andre
Tak for den skønne besked. Det er bare mig selv, jeg kan mærke. Der er ikke noget at være bange for. At jeg føler mig ensom adskiller mig ikke fra alle andre, men forbinder mig tværtimod med dem. Det kan godt være, at jeg i den filterløse nat er Palle alene i verden og Robinson på en øde ø. Men i så fald hedder vi alle noget, der minder om Palle og bor i kollektiv i en kæmpemæssig ø-gruppe.
Går følelsen af ensomhed i arv
Nogle gange ville jeg ønske, at min mor stadig levede. Hun vidst om nogen noget om at føle sig udenfor og alene. Hun læste alt fra Tove Ditlevsen til Dostojevskij i min barndom og ungdom for at forbinde sig med verden og sine indre vilkår. Måske er det hende, jeg har det fra. Måske er det gået i arv. Måske kommer det fra min far, som altid var en ensom ulv, der ikke var så god til at være far som til at holde hof på Hviids Vinstue.
Slå ørerne ud overfor ensomheden
Gudskelov kan jeg bruge min erfaring med ensomhed over for de mennesker, som kommer for at tale med mig. Erfaringen får mig til at slå ørerne endnu mere ud. Personen over for mig er måske i sit livs krise. Eller også er personen endnu en gang ramt af den smerte i hjertet, vi aldrig for alvor kan beskytte os imod. Jeg lytter. Toptrænet som jeg af en opvækst i en flok af ensomme ulve.
Et menneskeligt grundvilkår at føle sig alene
Ligesom min mor kan jeg søge forbundethed i litteraturen. Bare få linjer i en roman og jeg er inde i fællesskabet, fordi mange forfattere har siddet med netop deres smerte og uro og spundet det pureste guld af deres sorte tanker. Og igen er det måske bare et menneskeligt grundvilkår at føle sig alene. Måske giver erkendelsen og omfavnelsen af ensomheden adgang til den kreative kraft, der som en sommerfugl ligger parat til at bryde ud af angstens puppe.
Alene og alligevel forbundet med verden
Der er øjeblikke, som løfter nuet op til paradisiske højder. Jeg kører med hunden ud i skoven en forårsdag, hvor det hele er ved at springe ud, og der er vindstille og en helt salig stemning. På et sekund går min krop og sjæl i ét med naturen. Selv om hunden og jeg er alene i skoven, føler jeg mig forbundet med verden og er ikke det mindste ensom.
Arbejdet giver plads til selvforglemmelse
Det samme sker i mit arbejde, når jeg fx hjælper et par med at få fat i en savnet forbundethed og ro i hinandens selskab frem for kronisk konflikt og følelse af at blive svigtet og trykket på alle de ømme punkter. Det er fantastisk. Jeg glemmer mig selv fuldkommen og er for en stund forbundet med alt omkring mig.
Verdens mest sociale enspænder
Og så skal jeg jo lige huske det der med, at jeg er en enspænder. At frygte at blive valgt fra handler måske lige så meget om, at jeg selv vælger fra og søger mit eget space for at få fred og lade batterierne op. Nogle gange føler jeg mig mere forbundet med andre, når jeg er alene og savner dem.
Har du brug for at dele dine tanker omkring dit liv og din situation med mig, er du altid velkommen til at få en samtale på telefon, online eller ved fremmøde. Du er også velkommen til at få rådgivning på mail. Du er også altid velkommen til at ringe på 50272828 og få en kort snak for at se, om kemien er der og måske lave en aftale.
