Hvordan føler jeg mig værdifuld?

En kvinde spurgte, om jeg kunne besvare fem vigtige spørgsmål. Jeg svarede, at jeg fornemmede en stor længsel i hendes spørgsmål og bad hende uddybe ved at fortælle mere om sin situation. Der kom ikke nogen uddybning, og sådan er det jo ofte med livet. Man får ikke altid det, man beder om. Jeg vil mægtig gerne besvare spørgsmålene alligevel. Her kommer det første.

Hvordan styrker jeg følelsen af at være værdifuld?

Det lugter jo lidt af, at man ikke føler sig særlig meget værd, når man spørger på den måde. Og det kender jeg alt for godt. Jeg er frygteligt hård ved mig selv ganske ofte. Og så er der heldigvis lange perioder, hvor jeg ikke er det. Og så er jeg måske på grund af min udfordring ekstremt godt til at se andres kvaliteter på den gode måde og gøre dem opmærksomme på det på den drillende og konfronterende måde, så de har svært ved at lade være med at tage imod komplimentet. Måske er det derfor, jeg er terapeut. Jeg er dælme god til at ”se” og støtte andres vaklende selvværd.

Nå, nu skal det ikke handle for meget om mig, men om, hvordan man styrker følelsen af at være værdifuld. Det gør man ved at leve i overensstemmelse med sine behov. At eksperimentere med at gøre det, man har lyst til. Og her må jeg indrømme, at de sidste par sætninger er noget, jeg skriver, fordi det er noget, jeg engang har lært. Og at det gjorde indtryk på mig, dengang jeg hørte det første gang. Og det giver stadig mening. Men af og til kan jeg dælme godt selv have svært ved at leve i overensstemmelse med mine behov. Ja, overhovedet mærke, hvad der er mine behov. Men så meget desto vigtigere at mærke efter, hvad man savner og gerne vil have. Og sige det højt eller leve det ud.

Hvordan kommer jeg igennem de hede sommernætter uden en at dele dem med?

Her er svaret ligetil. Det gør du ikke. Du ligger og vender og drejer dig og storsveder og har muligvis også en enkelt søvnløs nat eller to, fordi du får taget for meget sol, fordi du tænker, at nu skal du satme også se lækker ud. Det er for kedeligt i det lange løb uden en at være sammen med. Det er fint at tage sig et par år alene for at komme sig, men man kan også komme til at gå for meget i frø og komme for meget ud af vanen med sex. Så sørg for at få fyret op under et eller andet skår. Så kan det være, at det ikke lige bliver ham – eller hende – men så holder du dig varm og i form og vant med at vurdere, hvad der er godt og skidt… derude.

Hvordan bliver jeg bedre til at rumme ambivalens?

Se så… nu bliver det en smule for kryptisk for mig. Jeg får en fornemmelse af, at spørgeren mener noget ganske bestemt og personligt med ”ambivalens”. Derfor læser jeg resten af spørgsmålene og får en fornemmelse af, at spørgsmålene måske skulle have stået i omvendt rækkefølge med det sidste først. Jeg får en fornemmelse af en kvinde, der har datet en mand, som hun er blevet rigtig glad for, mens han undervejs har fundet ud af, at han kun formår at tilbyde venskab og ikke kan love mere end det. Og at spørgeren nu må leve med at vente og vurdere, om hun kan finde ud af at være venner med ham, når hun nu mest af alt ønsker, at de skal fortsætte som kærester lige nu og her. Det er muligvis det, spørgsmålet om ambivalens går på. Hvordan lever man bedre med, at man er splittet lige ned igennem kroppen mellem det, man drømmer om og det, der står til rådighed. Svaret er, at det kan man ikke så længe. Altså leve med ambivalensen og uvisheden om, hvorvidt man er købt eller solgt. Det sætter sig med rekordtid på selvfølelsen, og så er vi tilbage ved spørgsmål 1, som handlede om, hvordan man føler sig værdifuld. Det gør man i hvert fald ikke, hvis man ikke ved, om man er inde i varmen eller ude i kulden. Det æder dig op.

Hvordan omgås jeg det modsatte køn kun på vennebasis?

Det er ikke nogen kunst at omgås det modsatte køn på vennebasis. Det sker hver dag på de fleste arbejdspladser. Men det er straks sværere at omgås en person af det modsatte køn KUN som ven, hvis man hellere vil være kæreste med vedkommende. Det kan man ikke i længden. Og jeg anbefaler, at man opløser venskabet og fortæller personen, at det kan man desværre ikke, fordi det er for smertefuldt.

Hvordan holder jeg pause fra dating uden at blive desperat (hænger måske sammen med spørgsmål 1)?

Hvis det hænger sammen med spørgsmål nummer et, så får jeg den lille fantasi, at du måske har en tendens til at føle dig værdifuld igennem at date. Eller gennem kontakt med en mand. Jeg forstår godt det med, at man kan have ventet for længe og derfor har brug for at indlede et forhold for at kunne næres af lidt god sex og symbiose og masser af gode samtaler. Man kan gå og blive for støvet og underlig. Men omvendt kan man også have for travlt med at fokusere på at blive forløst af en kæreste. Og derfor kan man blive overoptaget af, hvem der er den rigtige og blive rigtig-rigtig-riiiigtig træt af at date. Eller rigtig afhængig af dating uden egentlig at blive mere glad, rolig eller afklaret.

Måske er det rigtige svar, at man ikke helt slipper for at blive desperat, når man i forvejen har en tendens til at være lidt drama-agtig. Om ikke andet inde i sig selv. At holde pause fra noget, man har dyrket lidt for meget, har det ofte med at medføre lidt abstinenser som afskeden med mange andre former for misbrug.

Og så har jeg lyst til at gå tilbage til spørgsmål nummer et om det med selvværdet. Jeg er sikker på, at man føler sig mere værdifuld, når man begynder at gøre noget mere af det, man har lyst til. Det er ikke sikkert, at det hele bliver til gode oplevelser, bare fordi man har lyst. Men generelt er vejen til større selvværd bygget på gode oplevelser. Mange små, gode oplevelser. Fx at man prøver noget, man ikke har prøvet tidligere. Det nye, man prøver, behøver ikke at resultere i en succes, for succesen er allerede hjemme, i det øjeblik man bryder grænsen og gør noget, man ikke har gjort før.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.