En ordentlig omgang influenza kan have visse fordele. Man kan ikke rigtig gøre noget og er tvunget i knæ. I går tilbragte jeg en dag ved siden af en kasse Kleenex med skiftevis løbende eller tilstoppede næsebor. Fik set en hel tv-serie, som jeg havde fået anbefalet. Skønt. Glemte indimellem, at jeg er syg. Forsvandt ind i serien.
Aflys og oplev indre fred
Jeg hader at aflyse klienter. For jeg ved hvor svært det kan være at samle mod til at få bestilt tid. Men jeg måtte rydde kalenderen. Overgive mig. Og det gør jeg ikke gerne. Stritter ofte imod i de fleste sammenhænge med irritation og selvbebrejdelse over egne begrænsninger. Men ikke i går. Jeg aflyste, og straks opstod indre fred. Noget større tog over. Gudskelov.
At hengive sig til barmhjertig søvn
Også i dag kan jeg lige holde mig kørende i nogle timer på earl grey og kamille te med citron og sukker og et par febernedsættende piller. Så kommer trætheden. Rejser mig op på kommando som en zombie og går ind til sengen og trækker dynen over mig. Hengiver mig. Må sove. Sove. Barmhjertige søvn.
Uden hele tiden at skulle finde på noget klogt
Det føles godt at blive tvunget til at give slip. At kigge på himlens skyer uden at kunne så meget andet. At kigge på en kæmpe flok gæs på en kæmpe græsplæne og tænke, at de om nogen kan finde ud af bare at være ubekymret til stede i nuet. Uden hele tiden at skulle finde på noget klogt. Det er godt at miste kontrollen. Man bliver mindet om alt det vigtige. Kærligheden, børnene, vennerne, familien. Hvordan har de det?
Sygdom bringer en tættere på det mest væsentlige
Og måske er det en smule patetisk. At man sidder der med åben mund og polypper og servietter og tænker på sin næste, fordi man har fået en ordenligt omgang influenza. Er det covid-et-eller-andet? Skal jeg indlægges? Kradser jeg af, når jeg falder i søvn, for lige nu kan jeg ikke trække vejret gennem næsen?
Brug mere tid på at se film fulde af følelser
I dag fik jeg set resten af en god film, som jeg startede på i går. Den handler om to gamle venner på road trip. Fik tårer i øjnene. Og mens jeg lige nu skriver, lytter jeg til noget musik, som jeg har fået anbefalet. Som minder om noget andet musik, som jeg sætter på bagefter. Instrumentalt, filmisk stemningsfuldt, stille, vegeterende, stigende til noget kraftfuldt og ekstatisk. Huha!
Sløjheden skræller forsvarsværkerne væk
Hovedet er stadig fyldt af snot, men kroppen er også fuld af følelser. Herligt. Sløjheden har skrællet forsvarsværkerne væk. Jeg er bare mig. Holder mig i ro. Og går af og til en tur for at få frisk luft. Hjertet og lungerne pumper for at sende heling rundt i kroppen. Taknemmeligt på vej til at blive rask. Efter en ordentlig omgang influenza.
Og om lidt er jeg parat til at tage imod klienter igen. Enkeltvis, parvis eller flere
