Svar til: Spark gang i denne ny brevkasse

#2158
Salamina
Deltager

Jeg synes emnet er relevant, fordi jeg er ikke den eneste enlige mor i denne kasse, som har eller har haft det svært ved at slippe en ny men tabt kærlighed, som kommer efter parforhold med børn.

Jeg synes det er relevant ifht. hvor man finder sin egen “grounding” ovenpå et forlist parforhold inklusiv børn og så dernæst mødet med ny kærlighed, som så maser én fuldstændigt.

Jeg synes der er en gennemgående tendens her i kassen og andre steder til, at enlige mødre/kvinder devaluerer sig selv eller i hvert fald rammes utroligt hårdt på deres “grounding”, når de mister de nye kærlighedshorisonter de møder i livet. At hele deres verden og selvopfattelse og livsgnist fader ud og nu kan det hele også bare være lige meget og nu tror jeg slet ikke på kærlighed mere, ikke engang en ny begyndelse. Som sagt, så har jeg været der selv men synes jeg har sluppet den kurs. Men jeg spekulerer vældigt meget over det her med, om forladthedsangst fra spædbarnet kan re-aktiveres ret sent i livet. Jeg spekulerer også, om det samtidigt er noget i tidens ånd, der gør, at man som enlig mor/kvinde bliver fuldstændigt vingeskudt af en ny begyndelse ovenpå mand og børn. Jeg mener, i dag i vores danske samfund, er der jo ligeså mange enlige fædre som mødre, hvordan kan det så være, at en enlig mor føler sig devalueret ifht. de mandlige match, hvis det i øvrigt er tilfældet, devalueret i form af, at han var den eneste ene og nu er min verden sunket i grus?