Svar til: Spark gang i denne ny brevkasse

#2168
Sommerregn
Deltager

Selvfølgelig kan vi ikke huske det. Det er noget, der “installeres” på et tidspunkt, hvor vi jo ikke reflekterer men bare sanser. Det er følelsen af, at være så fantastisk elsket, at uanset hvad, så vil der være masser af kærlighed til en. Hvis den IKKE er der – aldrig kom på plads – så fægter vi jo. Hvem ser mig? interesserer sig for mig? har lyst til mig? har omsorg for mig? – når jeg nu ikke er elskværdig nok.

Og balladen kommer så, når der lige er en, der forløser efter mange års savn – og forsvinder igen. Den forløser kryber vi helt sammen med, når han er der. Og vi kan næsten ikke stå på benene, når han vender blikket væk igen. Det gør SÅ ondt.

Jeg tror på, vi gør os selv en stor tjeneste ved at få lavet den installering sådan rigtigt. Det er ikke nok at forstå det Der skal noget andet og noget mere til.

Men Salamina – når det så bliver flettet sammen med den klassiske kvinde-mand-ting. Så er det jo rigtig kompliceret. Så jeg vil også gerne læse Martins vinkel.