Svar til: Sorg og nyt forhold

#1548
Salamina
Deltager

Hej Miemy

Jeg har ikke personlig erfaring, men min mors kæreste havde en lign. historie med sig da de mødte hinanden. Hans kone var død af kræft da min mor møder ham via en fritidsinteresse de begge dyrker. Det var også omkring 6-12 mdr. efter hans kones død. Historien er ret identisk med det du beskriver hele vejen. Han bliver ramt på ny af sin sorg osv. Samme scenarie faktisk. Min mor var lissom dig i den samme situation. Hun valgte, at gribe det an på den måde, at hun ikke gik ind i hans problemer sammen med ham (men det gør hun så aldrig – hun styrter væk fra alt, hvad der ligner et problem eller noget svært) men i hvert fald så tog hun konsekvent initiativer til noget positivt oplevelses ting sammen bl.a. at de kunne mødes og dyrke deres fritidsinteresse og andre ting. Han var tilbageholdende og sådan, han vidste ikke rigtigt og måske var han ikke klar og måske var han stadig i sorg. Min mors svar var fx: “nårh… ja, det forstår jeg godt, men så kan du jo bare køre hjem, når vi har været i biografen, hvis du helst vil hjem til dig selv bagefter, det er da helt i orden”. Min mor inviterede ikke hans problemer ind i sit liv – det magter hun slet ikke, som sagt – men hun inviterede ham på positive oplevelser sammen. Hun kimede ham ikke ned men det var vel et par gange om ugen hun tog noget initiativ der. Det er meget muligt, at han også ind imellem har forsøgt, at tale med min mor om sin sorg, men som sagt, min mor kan ikke tale om noget som helst svært, så hun har sikkert skulle pludelig på toilettet når han har talt om noget svært. Man kan sige, hun skåner sig selv for rigtigt meget. Men i hvert fald har de to altså været sammen i mere end jeg ved ikke 6-7-8 år nu. På et eller andet tidpunkt, der gik nogle måneder, så slap han sine forbehold og gik ind i forholdet med hud og hår.