Svar til: Skal han vænne sig til kærlighed?

#2260
Cam
Deltager

Hej Martin.

1000 tak for dit svar, som jeg til dels kunne bruge til noget.

Jeg kan sagtens se, udfra det jeg selv har beskrevet, hvorfor du svarer som du gør.
Da det er en brevkasse, har jeg bevidst valgt ikke at gå i dybden med det jeg skrev, så du kan selvfølgelig ikke kende alle detaljer. Derfor kan jeg sagtens forstå dit svar.

Men jeg vil sige så meget at “mit guld” ikke er en typisk mand, hvis man kan sige det sådan.
På mange områder har han mange feminine egenskaber, som netop gør ham så dejlig.

Jeg er til åben og ærlig snak. Helst så direkte så muligt, og det ved han godt. Derfor fik jeg en dejlig lang mail fra ham forleden, hvor han forklarede hvorfor han har været så fraværende. Der har været en hel del på hans arbejde, som har gjort at han har haft utrolig dårlig samvittighed overfor mig især, men også hans børn.

Vi har fået en rigtig lang og god snak og lavede nogle klare aftaler fx med at jeg ikke sender en masse ligegyldige sms´er i løbet af hans arbejdsdag, for hvor jeg bare ser det som umiddelbare tanker jeg lige skal have afleveret, så føler han at han skal tage stilling til dem og det presser ham når han i forvejen har sindssygt travlt.

Så nu har vi bare lavet den plan at jeg ikke skriver og det kan jeg mærke faktis er godt, også for mig selv, fordi så går jeg ikke hele dagen og spekulerer hvorfor han ikke svarer.

Vi ligner meget hinanden og tager meget ansvar for andre, og efter vi fik den snak, er han helt blomstret op igen og vi har aftalt at han kommer op i weekenden og så tager vi en grundig snak.

Jeg har altid været vant til at være den der giver meget i et forhold, og jeg har aldrig haft de store problemer med det. Til en vis grænse, selfølgelig, men jeg er meget opmærksom på at jeg også skal give manden plads til at komme frem og ikke altid være den der får de gode ideer. Det er jeg slem til. 😉

Jeg er tilhænger af ærlig kommunikation, fordi på den måde fjerner man alle de der irriterende misforståelser og usikkerhed, også selvom det er et nyt forhold. Og især fordi det er et langdistanceforhold, hvor vi har været nødt til at lære hinanden at ende på en anden måde end andre.

Men vi vil begge to hinanden utroligt meget.

Dog er jeg helt enig i det du skriver mht at holde igen. Men måske ikke enig i motiverne bag. 😉

Men 1000 tak for dit svar. Og for din hjemmeside.