Svar til: Single men i forhold HJÆLP

#1463

Hej alle.
Tusind tak for jeres svar. Vil prøve at svare tilbage så kort som muligt.

Som jeg nævnte så har han tidligere været mig utro flere gange, dog har han ikke været det længe… Af hvad jeg ved af. Og da vi er sammen godt og vel hver dag, så har jeg ikke lige troen på at han ligger og er sammen med en anden. Men okay, selv gifte mænd kan finde tid til det, og de bor endda sammen med deres koner. Vi bor dog ikke sammen, men ja, jeg tror ikke at han fysisk laver noget pt/længere.
Og vi har et super fedt sexliv, ingen dårlige ting at sætte på det.

Men ja, vi har jo været sammen i mange år efterhånden, med en del on/off perioder pga. utroskab, mistillid m.m. Og nu er vi så sammen igen, og ønsker begge et normalt/stabilt forhold, familieliv m.m. sammen. Hvilket jeg prøver at gøre alt for at få, men føler bare ikke han gør nogen indsats… Forstår i hvad jeg mener? En ting er at være sammen, dyrke lækker sex etc.. men det kræver ligesom lidt mere end det.. I hvertfald i mine øjne.

For et stykke tid siden blev vi uvenner, fordi han bag min ryg var begyndt at have kontakt med en kvinde som han tidligere har været sammen med. Og det var ikke så meget det at han havde kontakt med hende der var problemet, men mere det at han løj om det, og jeg fandt ud af det fordi hans tlf lå foran mig på bordet og pludselig kunne jeg se han modtog en sms fra hende. Og han havde ellers sagt de ikke talte sammen etc.. men ja, det havde de så alligevel. Og jeg hader simpelthen løgne. Jeg er af den mening, at har man intet at skjule, hvorfor så lyve? For ja, er løgnen ikke kontakten der var mit problem. jeg blev såret, skuffet og vred over det. og vi blev uvenner.

Han smuttede, ignorerede mig, var iskold, syntes jeg overdramatiserede, og så smuttede han ind i en singlegruppe på Facebook. (her er hun så også, og det er her hans venner også er).

Nu er vi så sammen igen. Og jeg/vi ønsker et godt og stabilt forhold sammen. Det var det vi kom frem til da vi talte om tingene. Men ja, nu er der gået noget tid. og så frustrerere det mig at han stadig sidder i den singlegruppe og at hans venner stadig tror han er single…. :-/

Jeg prøvede at tale med ham om det i går aftes, fortalte ham at det gjorde mig ked af det, og at jeg ikke syntes det var at vise den store respekt for vores forhold og liv sammen. Hans reaktion var straks at blive iskold, sur og irritable. Og så udtalte han at nu havde vi næsten lige været uvenner, og så hurtigt “glemte” han ikke ting.. (jeg havde kommet til at sige nogle grimme ting da vi var uvenner og jeg så han var gået i den singlegruppe). Og så sagde han i går, at det var naivt af mig at forvente at han hoppede på tungen for mig allerede, når vi lige havde været uvenner etc.. Og han vil ikke “tabe ansigt” ved at melde sig ud af grupperne, hvis det med os ikke holder :-/

Og så får han mig til at føle at jeg måske kræver for meget for hurtigt.. men jeg mener, vi er jo ikke 2 personer der lige har mødt hinanden og skal lære hinanden at kende. Vi har kendt hinanden, og været sammen en del år samt har et barn sammen. SÅ ja :-/ Måske er det bare svært for mig at sætte mig ind i at en singlegruppe/andres meninger kan betyde så meget.. Jeg er sgu ligeglad om folk ser mig hoppe ind og ud af grupper.. Det der er vigtigt for mig, er mit forhold.

Så ja, jeg sidder her og er snotforvirret.. For ja, jeg måtte stoppe samtalen igår, for kunne godt mærke at hvis jeg holdt fast i samtalen og mit krav, så var han smuttet ud af døren. Og det er sgu sårende.. For ja, måske kræver jeg for meget for hurtigt. I dont know…

Jeg ved simplethen ikke hvordan jeg skal takle det her.. Jeg ønsker ikke at “smutte”. jeg ønsker at redde vores forhold.

Mht. Vennerne så tror jeg ikke at de ved vi er sammen igen. lyder i hvertfald ikke sådan.