Svar til: Single men i forhold HJÆLP

#1536
Salamina
Deltager

Min tanke lige nu efter dit sidste skriv, er, om det mest optimale for dig er, at få noget egen terapi/hjælp. Jeg er lidt i tvivl om – lige nu – om det er familieterapi du har brug for. Når jeg skriver du i stedet for I og jer, som jeg har gjort tidligere, så er det fordi jeg mener jeg har vurderet forkert omkring jer og dig. Jeg tror lige nu mere, at du kunne have gavn af, at finde noget ro med dig selv og et frirum til at tale om dig selv. Jeg er ikke kompetent til at helt vurdere det, dog har jeg noget kompetence efterhånden til at spotte, hvor der måske er noget, der kan gøre din gang lettere på jorden 🙂 Og jeg tror på, ud fra dit sidste skriv, at du kan få noget værdifuldt ud af, at rette mere fokus på dine egne behov, et frirum helt uden hensyn til nogen andre.
Hvordan man genskaber tillid og respekt for hinanden? I dont know! Jeg er ikke i stand til at svare dig på den del. Overhovedet!
Men jeg ved, at der findes mange svar i, at starte med tillid til sig selv og respekt for sig selv. Jeg ved, at når man ved ret præcist med sig selv, hvad man kan være i og hvad man ikke kan være i, så er man ikke så skidt kørende. Det er både, at indse, hvad der er for voldsomt at rumme og hvad man er ok med at rumme.
Jeg har f.eks. visse typer mænd, jeg absolut ikke kan rumme, det drejer sig slet ikke om kæreste-potentiale eller det der ligner, det drejer sig om nogle ganske bestemte typer mænds måde… deres måde at være i verdenen på kombineret med nogle ting fra min opvækst, når jeg møder den type mænd, så føler jeg kun vrede, had og afsky. Det er meget problematisk for mig, når sådan en type f.eks. er et af mine børns skolelærer, jeg har lyst til at snotte ham lige i fjæset agtigt men jeg har dog nu på mine gamle dage spottet, hvor den ligger, så jeg trækker mig væk fra de tanker, så vidt muligt.