Svar til: Single men i forhold HJÆLP

#1529

Så er der en lille update herfra

Først og fremmest, tak for jer svar til mig. Vil prøve at få svaret så godt jeg kan.
Her til aften havde vi en lille snak over skype (vi er ikke sammen i denne weekend), og jeg prøvede meget pædagogisk i at fortælle hvordan jeg har det, uden at fare i flint – som jeg nok har en tendens til at gøre. Først holdt han fast i, at han ikke så noget problem i at være i den singlegruppe – da han som han også sagde den anden dag, ikke mener vi har været sammen længe nok denne gang, til at forlade den.

Jeg prøvede så at fortælle ham at det sårer mig og at jeg ikke mener det gavner vores forhold, eller situationen mellem os. For ja, et eller andet sted er det jo som sådan ikke singlegruppen i sig selv der er problemet, men mere det at vi har en del problemer når det gælder respekt og tillid. Hvilket gælder begge veje. Så efter en lille snak så valgte han at slette sig fra gruppen.

Mht. Til de spørgsmål i har stilt her i tråden så svarer jeg lige:

Sissi:
Nej vi er ikke ”unge”, vi er begge 30+ år, og han er en VIDUNDERLIG far!! Virkelig vidunderlig og kærlig! Og selvom vi har været on/off, så har vi altid sat vores barn først, og ikke ladet det gå udover ham. Både mht. Fødselsdage, samarbejde m.m. Han er verdens mest kærlige far, det skal han have. Og det er jeg utrolig lykkelig over, og vi har en søn der trives, er tryg, glad og kærlig. Hvilket vi både kan se, men også får besked om i børnehaven m.m. Så på det punkt, er der intet negativt at sætte på min kæreste. Og for min søns skyld, er jeg glad for at han har sådan en kærlig far også. (selvom jeg dog ville ønske han var bare halvt så kærlig overfor mig også.. For er nu mest når vi dyrker sex m.m. at han viser følelser).

Charlene:
Jeg tror nu ikke at han har problemer med tanken om at forpligte sig/komme i snor. Jeg er glad for at du skriver at du ikke mener jeg skal give op. Det har jeg nemlig heller ikke i sinde at gøre. Jeg elsker ham jo, og jeg er 100% sikker på at hvis vi får taklet de problemer vi har, så skal fremtiden nok se lys ud for os.

Hmm… Jeg vil ikke sige jeg er utilfreds med ham. Men der er visse af hans handlinger (f.eks det med at blive i singlegruppen, løgne m.m.) som jeg har et problem med. Og det sårer mig bare at han ikke selv kan se at det var forkert. Udover det så er jeg ikke utilfreds med ham, fortæller ham jo dagligt at jeg elsker ham, og når han står og brokker sig over at han er ved at miste håret (han har en skaldet plet) så fortæller jeg ham at jeg synes han er helt perfekt, og stadig lige sexet og dejlig. Og det mener jeg skam af hele mit hjerte.

5+ år sammen, utallige problemer, utroskab m.m. og alligevel vågner jeg stadig op med et smil når jeg ser på ham. Selvom han har fået rynker, taber hår m.m. så synes jeg han er helt perfekt.

Jeg er RET sikker på at han ikke er usikker på om jeg vil ham/forholdet, jeg har vist at det er ham jeg vil, har aldrig kigget til en anden mands side – ikke engang når vi har været uvenner, eller når han har været mig utro. Men ja, han er ligesom jeg også er, usikker på om det holder. Nu har vi haft en del on/off perioder pga mistillid, løgne, utroskab m.m. så ja, tingene har jo ikke ligefrem været stabile. Men er jo det vi ønsker det skal være. Men der er bare stadig visse problemer (manglende respekt, tillid osv) som vi kæmper med, og ærlig talt – jeg ved ikke hvordan vi skal få taklet det. For hvordan får man lige respekten og tilliden tilbage?

Jeg ved bare med mig selv, at hvis jeg skal have fuld tillid til ham igen (er trods alt ikke mere end et par uger siden han løj om at have kontakt med hende kvinden). Så kræver det at han ikke sidder i div. Singlegrupper m.m. og at han ”står ved mig” hvis du forstår hvad jeg mener..