Svar til: Sex, eller ikke.

#1281
Mille
Deltager

Jeg er helt med på at vi er flyttet hurtigt sammen. Det kan selvfølgelig godt være derfor. Hmm.. Jeg kan jo kun snakke ud fra mig selv, og mine erfaringer med mine forhold, forelskelser og følelser. Jeg plejer at have en kriseperiode når jeg når 3 måneders tid ind i forholdet, det er der det for mig enten fortsætter, eller stopper fordi jeg pludselig får kvalme af personen. Måske er jeg bare lidt evigt forelsket, når det først er rigtigt. Bare ikke hver dag og hele tiden, som man er det i starten.

Mht indflytningen, vi har været fuldstændig enige om indretning osv, han er bestemt ikke en mand som er ligeglad, han har faktisk næsten flere nips end jeg har. Hehe. Han elsker at nusse rundt, flytte på potteplanterne osv, så det er bestemt ikke der den ligger – synes vi har været meget lige på det punkt. Og tror heller ikke at jeg er af den kontrollerende type, tror nærmere hurtigt jeg bliver kontrolleret – dog ikke så meget at han ikke kender mine holdninger og meninger. Dertil vil jeg så også lige tilføje at han på ingen måde prøver at kontrollere mig.

Jeg føler vi er meget ligestillet praktisk/huslige pligter, hvilket er rigtig dejligt.

Han kan da sagtens sige med ord, at han elsker mig, eller synes jeg er dejlig. Men jeg savner helt ærligt et klap i røven, et kram, et kys, fysisk kontakt i det hele taget. – Det er nok bare sådan jeg mærker det hele bedst. Ord er dejlige, men de er så ufatteligt nemme at sige, og praller hurtigt af på mig. I hver fald hvis det ikke bliver vist på anden måde også.

Men ja, jeg må jo tage en seriøs snak med ham, så jeg kan få forklaret på en ordentlig måde, hvor meget det egentlig fylder inde i mig. Det er nemlig begyndt at blive for meget, morgen middag aften spekuleren.