Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1938
Salamina
Deltager

Jeg har selv 2 enkeltstående livserfaringer på området. Den ene er fra en nytårsaften, hvor jeg var omkring 12 år. Jeg var til en nytårsaften fest med min mor i et vældigt fint selskab i en vældig stor villa. Der var 8 voksne inkl. min mor og 2 børn inkl. mig. Imens vi sidder og spiser nytårsmiddagen går jeg på et tidspunkt på toilettet, toilettet er forholdsvis langt væk fra den stue vi (alle andre) sidder og spiser i. Da jeg lukker døren til toilettet op for at gå ud efter mit toilet-ærinde, står der lige udenfor døren en mandlig voksen fra selskabet (gift og hans kone sad inde ved middagsbordet – de havde også børn), han skubbede mig ind/tilbage på toilettet og låste døren bag os. Og så begik han et temmelig voldsomt seksuelt overgreb på mig, det var meget aggressivt og voldsomt. Han var inde og ude alle vegne og i alle huller plus han var verbalt også meget voldsom. Anycase. Han lukker mig ud fra toilettet bagefter og jeg var helt ærligt mundlam. Jeg var ikke i stand til at skrige eller råbe om hjælp eller noget som helst. Jeg følte det som om jeg var sunket ned i en dyb grav i jorden med tavshed. Fuldkommen desorienteret. Jeg havde ALDRIG i mit liv været udsat for noget lign. fra nogen kant, så jeg var helt lammet. Senere har jeg lært, at det er jo det chok gør, det lammer. Når et dyr f.eks. kæmper for sit liv, så er den sidste krampetrækning noget med, at stå helt stille, som om man ikke “er der”. Hvis der ikke er nogen steder at flygte hén, så fastfryser man i et stille håb om at være ikke synlig. Jeg kan overhovedet ikke huske noget andet fra den nytårsaften end at jeg gik tilbage til det der middagsbord og tænkte, at det her bliver jeg nødt til at fortælle min mor, for sådan noget må han ikke gøre ved mig… det var jeg nogenlunde sikker på. Min mor festede, som altid, tænker jeg. Så jeg fortalte hende det først næste dag.
Hendes eneste kommentar var: “Tænk, gjorde han virkelig det, den pæne og fine mand, det kan jeg slet ikke forstå, men jo, det er da forkert det han gjorde”.
Det var min mors eneste reaktion! Og jeg kan i dag sige, at jeg var MEGA skuffet over hendes reaktion og jeg kan ikke sige andet til det i dag end, var det mine døtre på i dag 12 og 14 år, så havde jeg ikke parkeret den dér. NO WAY!
Men jeg tror, at netop den oplevelse, har givet mig en rigtig god forståelse for, hvad der sker i et barn, når en mor eller far vender det blinde øje til, når det oven i købet er kontinuerligt og det oven i købet er mor eller far, der udøver den form for overgreb. JEG havde forventet, at min mor reagerede meget voldsomt, hun reagerede egentlig overhovedet ikke, når jeg ser på det i dag, så ser jeg det som et af hendes største svigt, der var også et andet svigt i den retning, som jeg vil komme ind på om lidt. Men det at hun på ingen måde markerede mit fysiske territorie, det var meget voldsomt. Så jeg har ekstremt meget føling med, hvad der sker for børn, der udsættes for den slags overgreb.