Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1926
Anemone
Deltager

Kæreste Askelade

jeg er ikke Salamina, men jeg vilbare sige at det er fedt at du skriver og har fulgt tråden her. Det at flere her i tråden har givet sig til kende, at de også har oplevet seksuelle krænkelser i barndommen……det er naturligvis forfærdeligt trist. At det er så udbredt 🙁 Men for mig at læse at jeg ikke er alene, at der er mange andre end mig der i deres voksenliv kæmper med de her ting…..det hjælper mig altså på en eller anden måde. Det håber jeg er ok, at jeg skriver. Jeg finder bare varme og fortrøstningsfuldhed i at vide, at det her – det er sket for andre også. Og jeg kan allerede nu genkende det du skriver med, at det er ved at gå op for mig, HVOR tung en bagage det egentlig er at bære rundt på. At det jo er klart at jeg har haft så mange parforholds- og relationsproblemer i det hele taget. Alt trækker sgu tråde tilbage til det her svigt og misbrug. Alle erkendelserne og aha-oplevelserne kommer nu. Det er vanvittig hårdt. Men ige der er noget “trygt” i at jeg nu forstår hvor det hele kommer fra. At jeg endelig erkender at det her altså ER en tung ting. Og at jeg derfor ikke bare bagateliserer det. Det er befriende. Og som Salamina skriver. For mig er der helt sikkert noget helende i sig selv i at det ikke længere er en hemmelighed. Hemmeligheden i sig selv har været smerte…..