Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1819
Salamina
Deltager

Kære Anemone

Det her emne er jo rigtigt svært og hårdt at arbejde med for dig. Jeg er glad for at høre, at du kan tale med din kæreste om det – meget 🙂 Det er vigtigt.

Som jeg har nævnt tidligere i tråden, så kan der skrives lange psykolog og doktor afhandlinger om det her. Det er meget komplekst. Men jeg kan sige med sikkerhed, at så godt som ingen børn siger fra før! Det synes jeg godt jeg kan stå inde for. Det handler om, at barnet har så stærkt et fundamentalt behov for nære omsorgspersoner. Helt på bundlinjen biologisk. Da du var barn, dengang så du det ikke som du ser på det nu. Du kan så med rette spørge, jamen, som voksen, hvorfor så jeg det ikke før nu. Det kan jeg også sige med sikkerhed, at de fleste andre i din situation også først har set eller indset flere år oppe i det vi kalder voksenlivet.
Det skyldes en blanding af mange mekanismer og følelser, familiebåndet, fortrængninger, skyld og skam – især skyld og skam fylder meget – men også, ja, det der dissociering = at man ikke magter at have med det at gøre sådan i det hele taget, at man ikke har lyst til at forbinde sig med det eller blive forbundet med det.

Hvis man skal sige noget helt overordnet om det her, så er det, at det kun forekommer i familier, hvor rollerne og magtfordelingen imellem generationerne typisk er skæve, dvs. far er i alliance med fx datter i stedet for mor el.lign samt i familier, hvor der også er noget med grænser eller nærmest rettere mangel på grænser internt men til gengæld meget stærke grænser ifht omverdenen, ift. omverdenen er det “os imod dem udenfor os” ligesom… os imod dem, altså noget lukkethed på flere planer. Det er også derfor du har oplevet dine forældre være vildt forargede over seksuelt misbrug af børn, når de så det i fjernesynet, der er nogle meget skarpe grænser til “de andre” i et familiemønster som det du er opvokset i: “de andre er forkerte og vi er rigtige”. Det er en slags fælles lukkethed, som er rigtig svær at forklare, nogen siger, at familien er filtret sammen ligesom spaghetti. Altså, hvis man f.eks. som psykolog står og kigger på det med et helikopter-blik, så ser man det på en helt anden måde end dem som er i det, hvis du kan se det billede.

Fortsættes om lidt…