Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1664
trunten
Deltager

Jeg har selv været seksuelt krænket det meste af min barndom. Min mor var meget fraværende, var der fysisk, men aldrig psykisk. Hun gav mig ikke den omsorg en mor skal. Min lillebror fyldte meget, og senere viste det sig at han havde adhd.
Jeg har gået i terapi på Stolpegården, der kan man blive henvist af sin læge, men der er lang ventetid, men ventetiden værd.
Psykologen på stolpegården mente at min far helt bevidst “tog” mig og kastede min bror over i min mors arme. At min far mere var forelsket i mig end han var min far :/
Min mor kommer fra en familie hvor hendes mor forlod hende som 7årig, og først så hende igen ti år efter, og min morfar var dårlig til at vise følelser (men ikke over for mig, hans første barnebarn) min far kommer fra en familie hvor de var 7 drenge og i pige. Min faster begik selvmord som 23 årig og efterlod min lille fætter på 3 år. Min far og 5 af hans brødre misbrugte deres døtre og niecer. Hvilket jeg først fandt ud af sidste år. Min far døde da jeg var ung, og jeg tænker ofte på om jeg nogensinde havde åbnet munden og fortalt det hvis han ikke var det. Jeg var 28 år da jeg fortalte min mor det, min mor sagde at hun havde det på fornemmelsen men ikke havde kunnet bevise det! Det tror jeg ikke helt på. I en periode så jeg ikke min mor i 3 år. Jeg var nødt til at lukke hende ude af mit liv for at bearbejde det, i dag har jeg fuldstændig tilgivet hende. Min far var en satan, en tyran og hun var meget skræmt og bange for ham. Og på trods elsker jeg min mor og har et ok forhold til hende i dag. Jeg ved ikke om jeg ville have sagt noget – så forstår godt du er meget i tvivl om du selv skal konfrontere dine forældre. Jeg tænker du må have noget vrede til din mor. Min vrede mod min mor var større end mod min far, det omsorgssvigt har ødelagt mere end selve overgrebet tror jeg. Og jeg kan i dag sige at jeg elskede også min far, men hadede det han gjorde ved mig. Jeg ser ham som syg, og hele hans familie som syg, de kommer fra en lille flække i Nordjylland. Jeg tænker at det må være svært for dig at være sammen med dem nu, hvor du har de flashbacks. Nogle gange er folk så fordømmende og korrekte i deres adfærd, og det kan i nogle tilfælde være de allerværste, det er ihf min erfaring, nu når du fortæller om dine forældres empati osv ift fjernsynsprogrammer omkring overgreb. Min far var sgu en stor hykler eller hvad man kan kalde det, han fortalte mig at jeg ikke skulle tage imod drinks fra nogle mænd for så ville de bare i bukserne på mig, mens han selv misbrugte mig stort set hver dag!! Så måske er det bare “normalt” for dem da de ikke kan se sig selv udefra, men godt kan se andre, bare lige en tanke.
Ud fra min barndom har jeg så også valgt de mænd jeg har.. først 12 år med en sexafhængig og nu med en der er frossen og ikke har lyst til at have sex med mig. Det hænger desværre sammen. Du er godt på vej, og efter smerte kommer der lindring og mere rum inden i til at ånde frit. Det er aldrig for sent at blive mere fri og slippe så man kan parkere det på de rette hylder. Jeg sender dig en masse kærlige og varme tanker.