Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1659
Salamina
Deltager

Det her med dissociering, det er også et forsvar imod at mærke ubehaget. Indtagelse af kemiske rusmidler er for nogen en løsning, det er også en form for dissociering. Derfor oplever man også i misbrugsverdenen, at når man afgifter denne type klienter, så går de nærmest i stå i deres proces og der er stor risiko for at tabe dem på gulvet. De mangler deres dissociering/deres forsvar, når de ikke selvmedicinere sig.

Og mange i lige den her gruppe, jeg omtaler her, de er totalt lukkede omkring det her emne. Og det er man faktisk nødt til at respektere.
Lidt ligesom, at din terapeut kun kradsede lidt i din overflade. Det nytter slet ikke noget, at pille forsvaret endnu mere ned eller fra hinanden, hvis du f.eks. eller den type klienter jeg ser, ikke selv åbner op. Det er jo deres overlevelsesmekanisme! Det er deres – for dem – livsnødvendige (dessociering) man så piller ved og det går bare ikke, hvis de ikke selv så småt lukker op om det.
Så er “relationsarbejdet” imellem din terapeut og dig i hvert fald ved at knække.

I min verden, når man piller de kemiske stoffer væk. Så begynder klienten, at blive fjern, passiv, indelukket, deltager ikke længere aktivt i gruppe-terapi eller individuelle samtaler. De har ganske vist ikke sat ord på nogen steder, at de har noget der fra barndommen, men det er tydelige signaler på, at de ruller persiennerne ned for noget, der bliver aktiveret når de ikke får deres stof (dissociering), når de bliver helt som jeg kalder det “uden for rækkevidde”, de dissociere bare på en ny måde. En helt lukket skal, hvor det med garanti er skide hamrende ubehageligt at være inden i.

Det rækker vist til noget opklaring af dit første spørgsmål