Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1642

Hej

Jeg kender lidt til emnet følelsesmæssig incest, da jeg har prøvet det på egen krop. Det handlede at blive betroet for mange af en voksens tanker og overvejelser. Jeg har ikke oplevet fysiske grænseoverskridelser.

Jeg tænker umiddelbart, at du er meget alene med det pt., fordi det hele stadig er en hemmelighed, og ingen – i hvert fald af de centrale personer – er orienteret. Og som andre har nævnt før, så skal du nok forberede dig på stor risiko for benægtelse fra dine forældre. At fortælle dem om det vil muligvis bare få dig til at føle dig endnu mere svigtet. Men derfor kan det jo være, at du vælger at sige det til dem alligevel.

Du er på en måde dobbelt svigtet. For din mor skulle jo netop været gået ind og have beskyttet dig mod din far i stedet for at have vendt ryggen til og nydt godt af at slippe for ham.

Jeg synes, at det lyder voldsomt. Og jeg er beæret over, at du lukker op for posen i dette forum og betror os dine tanker og følelser. Og jeg håber, at du vil kunne få en masse gode input fra forskelligt hold. Og du har allerede fået gode ord og links med på vejen.

Og hvorfor gør forældre den slags? I afmagt er mit svar. De ved ikke bedre. Kan ikke bedre. Men det er fandme ikke godt nok!!!

Held og lykke med den svære proces!

/ Martin Østergaard