Svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

#1634
Rosmarin
Deltager

Jeg har oplevet en halvbror der krænkede mig i puberteten og indtil i begyndelsen af tyverne. Gennem alle årene som voksen kvinde turde jeg ikke besøge ham alene og overnatte hos ham. Jeg undgik egentlig så vidt muligt at være sammen med ham. Jeg konfronterede ham for et par år siden. Jeg er ca. 10 år ældre end dig. Ligesom dig havde jeg brug for at få det ud af mit system.
Jeg var heldig at han ikke benægtede det. Bagefter græd jeg som pisket. Det var en stor befrielse at have sagt det til ham. I dag er jeg nærmest ligeglad med ham, jeg ser ham kun, hvis der er en familiefester, hvor vi ikke kan undgås at mødes. Han har fået en kronisk sygdom, men det ændrer ikke på, at jeg så vidt muligt ikke vil have med ham at gøre.
Jeg fik bagefter at vide af en terapuet, at det var heldigt for mig, at han ikke benægtede det hele og skød den tilbage til mig ved fx at sige: du lagde selv op, det var dig selv, der ville osv. For det kunne have givet en dobbelt up dårlig oplevelse. Så jeg tænker du skal være supergodt forberedt og have en/nogen til at samle dig op bagefter, hvis du beslutter at konfrontere ham. Det er også godt at være forberedt på, at det kan ændre helle familielivet. Fx kan det være at din mor bakker ham op, fordi hun ikke tør/kan andet. Måske vil andre i familien – hvis de får det at vide – sætte spørgsmålstegn ved dine oplevelser osv. Så forberedt dig godt og grundigt og tænk de scenarier igennem, der kunne opstå. Tillykke med at du tager hånd om dig selv! Jeg synes det er SÅ strengt at udnytte et barns tillid og tilhørsforhold på den måde. 🙁