Svar til: Nedsat evne til tæthed og tilknytning

#1150
Lillemy
Deltager

Jeg er meget enig med flere af de andre i, at terapi kan være en hjælp. Men jeg vil også gerne slå et slag for den gevinst, det kan være at bruge tid på at lægge mærke til, hvordan man selv agerer i forskellige situationer. “brændt barn skyr ilden”, siger man jo, men ilden er jo samtidig kilde til varme, lys mv. Vi drages af ilden/lyset/varmen ligesom vi drages af kærligheden. Når man “leger med ilden” risikerer man at brænde sig – og av for dén hvor har jeg også brændt mig, men jeg drages stadig…
Jeg forsøger derfor derfor som en anden spejder at få mit “ild-mærke” – at blive i stand til at varme mig på ilden, men det kræver, at jeg tør nærme mig den og at jeg tør kigge på, hvordan jeg omgås den. Jeg risikerer stadig at brænde mig, men det er en risiko jeg må løbe, hvis jeg vil lune mig i dens nærhed. Jeg må også sande at for at holde gang i ilden, må jeg bære brænde til bålet – ellers dør det ud og det vil jeg jo alligevel heller ikke ha til trods for angsten for flammerne. Men jeg har erfaret, at det ikke er alt slags brændsel, jeg kaster på bålet, der brænder lige godt. Noget får det til at blusse op så voldsomt, at jeg får svedent pandehår, noget andet brænde for hurtigt ud, andet igen giver den lune gode ild.

Nok om ild; you get the point! 🙂