Svar til: Nedsat evne til tæthed og tilknytning

#1141
Feline
Deltager

Kære Charlene

Er det ikke netop “problemet” med langt de fleste modne kvinder i dag – at vi er milevidt fra vores mænd i udvikling – og dermed får dem til at føle sig underlegne, utilstrækkelige og ikke gode nok?

Jeg synes også selv jeg oplever det – og mere og mere jo ældre jeg bliver. Desværre er det jo sådan, at mange af os kvinder går i gang med at arbejde med os selv og udvikle os, når vi støder på problemer. Du er jo netop i gang med det via denne tråd.

Og hvad stiller vi så op med det? tja jeg vil også gerne vide det. Tænker efterhånden at valget står mellem at være “dum blondine” og spille svag og sårbar eller at leve alene.

Når vi bliver fravalgt af “personlige” årsager – som at vi får dem til at føle sig utilstrækkelige og svage, så får det jo naturligt det resultat hos os, at vi begynder at spekulere over, hvad der er galt med os. Du virker til at være en meget intelligent og søgende kvinde, så du ved med din fornuft, at der ikke er noget galt med dig – MEN ved dit hjerte også det? Mon ikke du et eller andet sted stadig – og måske vil længe endnu – over at have mistet din mand – både fordi du jo gerne ville ham mere men også fordi han på det ubevidste plan har pillet ved dit selvværd. For hvad nu, hvis den næste også føler sig utilstrækkelig? hvad hvis han heller ikke kan. Nogen gange er det nemmere, at være alene end at skulle face dæmonerne.

Så hvad gør du så? Du vælger aktivt om du tør og er klar til at få en blodtud igen, hvis det går galt? Og kan du mærke, at det har du ikke lyst til – så er det måske fordi, at netop ham din elsker i det modsatte hjørne ikke for alvor har sat brand i dit hjerte og din sjæl. At han ikke er kampen med dig selv værd.

Noget af det mest smålige man kan gøre, er at give et menneske skylden for at kærligheden er død. Det handler jo for pokker aldrig om den anden. Hverken Lizzy, Sommerregn, dig eller mig. Det handler om deres egne mangler, men de tør ikke se sig selv i spejlet og kun ganske få af dem, gør for alvor noget ved det og går i terapi. For mænd skal nok klare deres problemer selv.

Måske netop derfor, at der er 3 single mænd for hver kvinde, så snart vi har rundet 40. De har mistet troen på kærligheden og på deres egen formåen og skøjter rundt blandt de kvinder, der vil give dem lidt bekræftelse, for at stive den selvtillid af, som nok efterhånden kan ligge på et meget lille sted. Og når de så runder 50 og 60, ja….. så falder de til flasken i stedet og dør alt for tidligt med bitterhed og fortrydelse i bagagen.

Læste engang en artikel skrevet af en sygeplejerske på et hospice. Hun fortalte, at stort set alle de mænd, hun havde passet på deres dødsleje, lå med fortrydelse over at have været for lidt for deres kone og børn og have druknet sig i arbejde og ikke at have kæmpet nok for kærligheden.

Men at få dem til at forstå det i tide – ja, det er så en helt anden historien. Jeg tror faktisk, at der skal en mand til at få dem til at forstå det.

God kamp med dæmonerne.
Knus