Svar til: Nedsat evne til tæthed og tilknytning

#1134
Rosmarin
Deltager

Jeg melder mig også i klubben for de sårede sjæle, der har overlevet! Som en anden skriver, så er det en fordel at vide, hvornår vi lukker af eller åbner op, for det er den eneste måde hvorpå vi kan ændre adfærd. De allerfleste gange hvor jeg føler trang til at lukke af, så handler det om at jeg bliver bange for at miste/blive svigtet og derved vil passe på mig selv. Men lige så vigtigt er det at kende en mand, der ikke er bange for at modtage følelser fra en. Først der opstår en tryghed, der kan være med til at vi tør vove kærligheden. Så for mig at se handler det om at finde den rigtige mand for en, og det kan godt være noget af en opgave.
Jeg spurgte en dag min kæreste – foranlediget af snak her i kassen – om han også kunne tænde på en afvisning? Han svarede at det virkede omvendt på ham: hvis en kvinde blev ved med at afvise, så gad han ikke bruge mere krudt på hende. Det synes jeg egentligt er en sund konklusion. Det betyder også at jeg sammen med ham ikke behøver spille jeg-trækker-mig-lige-en-kilometer-tilbage-spillet-for-at-du-skal-komme-løbende-efter-mig.
Så Charlene at vove for en stund det er ikke at miste livet, jeg tænker du skal øve dig i at gå fremad og øve dig i at åbne dit hjerte. Trygheden i det kan være,at du kan klappe det i igen,lige når det passer dig. Øvelsen er at du kan øve dig i være mere opmærksom på, om du nu også vitterlig skal lukke det, der hvor du nu lige er?