Svar til: Nedsat evne til tæthed og tilknytning

#1130
Sommerregn
Deltager

Kære Charlene

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe – på samme måde som du flere gange har hjulpet mig. Men jeg vil gerne skrive, hvad jeg tænker, når jeg læser dit indlæg. Og selvfølgelig blander jeg alt mit eget ind i det.

Jeg er optaget af, at der skal være såvel lyst, fornuft og/eller risikovillighed tilstede, når vi knytter os til et andet menneske. Og ganske ofte, er der en af de tre ting, der mangler. Du beskriver din ekskæreste, som en, der tvivlede og forsvandt i perioder, hvor du manglede ham. DER manglede han sikkert lyst. Min oplevelse er, at vi kvinder ofte lider voldsomt, når den mandlige kæreste mister lysten – eller når den dæmpes. Jeg tror, vi er flere, der har fået alvorlige ar på sjælen på den konto. Lizzi1210 får lige nu tilført et. Du fik et par stykker, da din eks trak sig i perioder – og jeg selv – jeg har fået mine drøje hug også.

Hvordan reagerer manden, når vores lyst dæmpes? F.eks. når du trækker dig væk fra din nuværende elsker. Han jager enten endnu mere – instinktivt – eller lader fornuften råde. Måske driver den ham til at være tålmodig – måske siger han STOP. Om du er kommet dig over bruddet med din tidligere kæreste? Nej – du har vel et par ar med dig. Men dem må du kigge på – og leve godt med. Og en mulighed kunne jo være, at du lige nu trækker dig, fordi du ikke vil have flere(hans manglende dedikerethed. Det kan jo også være, at du simpelthen bare ikke har lyst fordi du ikke er forelsket. Det kan også være, at du ikke er forelsket fordi han ikke kan tænde dette i dig. Og det er vel OK. Du skriver, at han ikke tidligere har rykket særligt tæt på dig. Du har vel ikke oplevet den hengivenhed fra ham, som antænder forelskelsen? – og så er det for mig at se svært at blive forelsket. Måske har han lige nu antændt fornuften og vil gerne vælge jer to til. Men du/I mangler følelser.

Ja – så er jeg ved at være ved det, jeg egentlig vil sige. Måske er det OK at vælge et parforhold med fornuften. Måske kan følelserne vokse langsomt. Jeg har aldrig prøvet det. Jeg har været tordnende forelsket de gange, jeg valgt et parforhold til. Lige nu prøver jeg faktisk at navigere anderledes. Jeg er stadig meget forelsket i min “dejlige” – men jeg har ikke valgt et parforhold til med ham. Jeg er ganske enkelt usikker på, om det er fornuftigt. Om det ikke vil komme til at koste så meget følelsesmæssigt, at prisen bliver for dyr. Så jeg er lige nu midt i en kalkulation, der hedder, at jeg vil gerne vente med at træffe en beslutning til mine følelser har lagt sig noget. Det lyder kynisk – men jeg har ikke den nødvendige risikovillighed til at løbe planken ud. Han skal vise mig noget mere – være mere modig og mere tydelig – før jeg går flere skridt. Det er både hårdt, dejligt – og på en måde også meget roligt lige nu. Jeg er sikker på, at han føler sig lille og utilstrækkelig ved siden af mig – lige som din pandekagehistorie. Jeg vil se ham vokse lidt – ellers går det galt.

Charlene – jeg ved ikke, om vi har taget skade. Jeg vil hellere kalde det, at vi er præget af livet – og at vi kan gøre os selv en stor tjeneste ved at arbejde en anelse imod vores umiddelbare tilbøjelighed. Skrue fornuften på og ikke bare afvente, at følelserne styrer os i den rigtige retning. Måske skulle du prøve at tvinge dig ud af balsalens hjørne og så gå et par skridt hen imod ham. Det valgte jeg at gøre med min – men men – vi danser ikke endnu. Han skal byde mig rigtigt op og vise han kan føre :- )

Det var lidt fra mit køkkenbord.