Svar til: Min mand orker ikke sex med mig

#2258
Sophia
Deltager

Kære Sidsel

Mange tak for dine vise ord og alle dine brugbare inputs. Jeg er enig med dig om det meste. Vi er dog ikke parate til at slippe fertilitetsbehandling endnu, da vi ‘kun’ har forsøgt 3. insemineringer, og skal igennem det 4. forsøg om et par dage. Det skulle have været vores første reagensglasbehandling, men da jeg (tiltrods for jeg har fået mange hormoner) kun har modnet det ene æg (som man også kun modner i naturlig cyklus) så har de netop idag forslået af vi konvertere det til insemination og udskyder reagensglasbehandling til næste mdr. og så håber der dannes lidt flere æg, som normalt er en forudsætning for success med reagensglas. Pointen er vi har behov for forsøge noget tid endnu og nok vælger at benytte de 3 reagensglasforsøg vi får gratis af det offentlig før vi tager stilling til om vi skal stoppe. Vi håber da inderligt at det lykkes inden og det tror jeg også meget på det gør!!! 🙂 Jeg føler mig faktisk meget fertil (og har da også den flotteste slimhinde i verden siger lægerne 🙂 hvis bare jeg dog havde flere æg… jeg fejler som sådan ikke noget, andet end jeg bare ikke har så stor en ægreserve, men der skal jo bare et æg til (som der også kun er når man bliver naturligt gravid 🙂 Men ak ja mine odds ville være så meget større med et større frekvens og et mere aktivt sexliv, ingen tvivl om det!!! Og det er jo også det som går mig rigtig meget på, men ikke alene det – også at jeg ikke kan holde tanken ud om at jeg skal blive gammel uden og leve i mange år uden at have et lidt mere aktivt, varieret og lidt mere lidenskabeligt sexliv, hvor jeg også får lidt ud af det – bare en gang imellem. Vi har jo haft et super dejligt sexliv (selvom det er meget længe siden – kombinationen er at have været sammen i mange år, tages for givet, eller manglende nyhedsværdi og tiltrækning, som da vi lige mødtes og fertilitetsbehandlinger nu er jo heller ikke med til at sætte gang i det) men jeg håber rigtig meget vi kan få det tilbage igen eller er jeg utvivlsomt nødtil at gøre noget drastisk. Jeg har forsøgt on/off i 2 år (også før fertiltetsbehandlinger startede) at appelere til at vi havde mere sex..men jeg har aldrig sagt noget om hvordan jeg gerne ville det skulle være. Tror bare jeg en enkelt gang har sagt, at det var dejligt og frækt med de quikies, men en gang imellem også gerne lidt mere…men pt. er min mand bare meget resultatorienteret og tænker vi skal have et barn og så skal den bare fyres af med det formål – hvilket irriterer mig ret meget. Han bruger en masse tid på arbejde, sport og at se hans venner – så selvom han ofte siger han er træt, så tænker jeg..hvis du sparrede lidt på energien i de sammenhænge kunne det være du gad knalde din kone lidt oftere, og lidt mere velvilligt og så hun en gang imellem os fik lidt forspil og kom. Det virker jo heller ikke til at får så meget ud af vores sex. Jeg forsøger ofte at give ham BJ, men det er som om han hellere vil ha det overstået med det sammen – da han jo ved det ikke er bj der gør gravid, men udløsning indeni 🙂 Han fortrækker også missionær stilling (selvom han tidligere kunne lide mange andre) men han har læst eller tror der er størst chance for at blive gravid i den stilling. Men som sagt før vi gik igang med graviditetsplanlægning, så var vores sexliv også meget dalende, og faktisk sat projekt baby gang i det igen – på den gode måde i starten, men med tiden var det som om han bare ikke orkede igen..og fertilitetsbehandling oveni..Jeg er generelt ved at tro, at min mand bare ikke har en særlig stor sexlyst og måske aldrig har haft det…eller at han bare, tiltrods for han elsker mig meget højt, ikke finder mig fysisk tiltrækkende/sexet længere. Han synes jeg er smuk – det er jeg sikker på og stillig osv. men måske ikke sexet eller fysisk tiltrækkende mere, fordi vi jo har været sammen længe nu og jeg er idag 39 år – så jeg er temmelig sikker på løbet er kørt ift. barn hvis jeg vælger at forlade ham og starte forfra (som sagt har jeg ikke mange æg tilbage..). Og jeg kan slet ikke overskue at få barn alene eller adoptere alene….nogen gange ville jeg ønske jeg var mere modig i alle henseender..og jeg må også indrømme jeg er begyndt at tænke at måske er det der alle langvarige forhold havner? Altså at jeg sagtens kan skifte min mand ud, og det går godt i 3-4 år og så der pludselig heller ikke særligt aktivt sexliv med den ‘nye’. Måske er kombi langvarig forhold og sex – bare en elendig kombi? Eller er det bare mig der nøjes og ser verden fra min egen ‘sexløse’ andedam og ikke tror græsset er grønnere hos jer andre i langvarige forhold?

Jeg benytter pt de råd jeg fik af Martin, og hvis det med tiden ikke resultere i lidt mere fysisk passion, mere sex og lidt bedre/variereret sex osv. ja så er det uholdbart for mig. Vil ikke leve sådan, selvom jeg elsker min mand og vi deler så meget andet og har en masse nærhed, kys og kram, holde i hånden i hverdagen så er det ikke nok for mig. Selvom jeg elsker den del også. Men jeg regner med at Martin råd og min nuværende ‘strategi’ giver resultat på sexfronten også 🙂

Igen mange tak Sidsel. Jeg sætter enorm stor pris på alt det du skriver til mig, og tænker meget over det.

Kære Martin
Jeg har et hurtigt spørgsmål til dig. Min mand blev idag sur på mig over at han ikke synes jeg giver ham nok opmærksom, og han beklagede sit til mig for lidt siden og at jeg igår glemte at kysse ham (jeg plejer ofte at tage initiativ til det) da han kom hjem efter en lang da og at jeg ikke virkede så snakkesalig men sad bare og arbejdede på computeren. Han var ret mut over det idag og henviste til det. Hhhhmm jeg sagde ‘jamen skat…grinerede lidt…og sagde det må du da undskylde det tænkte jeg slet ikke over’..

Hvordan undgår jeg at min mand bliver sur på mig over jeg ikke giver ham nok opmærksomhed, så som taler så meget med ham eller virker mindre interesseret i hvad han tænker eller har foretaget sig med vennerne. Han blev temmelig sur, men jeg valgte bare at sige jeg ikke havde tænkt over det og grinerede, så var han mut lidt tid og jeg gik bare rundt og småsang og lavede mad og så var han god igen..men altså jeg tror jeg måske har lidt svært ved at vide hvordan jeg balancere det..f.eks er jeg holdt op med at spørge indtil hans dag eller venner osv. (jeg spørger blot om han har haft en god dag og vifter videre’ går ikke ind i det. Men er det godt? Jeg vil jo ikke virke som om jeg ikke interesser mig for hans liv, historier, eller ikke lytter..jeg har været glad, kærlig og haft gang i mit eget de sidste par dage..men jeg vil jo nødig have han igen bliver sur på mig over ikke at få den opmærksomhed han plejer at få. Hvad mener du? Griber jeg det rigtig an? Jeg har det i hvertfald rigtig godt disse dage, føler mig værdig, autentisk og bare mig selv, men vil jo gerne undgå jeg ikke virker for ligeglad..og han ender med at blive sur igen 😉

Taktaktak for dig og dine vise ord.