Svar til: Min mand orker ikke sex med mig

#2226
Salamina
Deltager

Jeg tror at din mand er i gode hænder i AA og især med sparing fra sin sponsor.
De der sponsorer, de er ildsjæle, som virkeligt ved, hvad de taler om. Selvom de heller ikke er hverken psykologer eller psykiatere, så har de meget indsigt og jeg tror umiddelbart, at din mands sponsor vil spotte, hvis din mand har brug for noget ekstra hjælp fra f.eks. en psykolog.
Jeg er enig med Zoe i, at der nok har været noget bagvedliggende for din mands vedkommende, helt enig, men hvor meget eller om noget af det stadig fylder nu er svært at vurdere. Han er nok et eller andet sted på vej til at få tygget sig igennem det han både skal indse omkring sine egne (tidligere) løsningsmodeller plus det han skal lægge bag sig, tænker jeg.
Men det kan godt tage tid, at komme til en selv-accept af, hvordan man har bøffet rundt og hvad man nu gør fremover.
Det er faktisk heller ikke helt usædvanligt, at han har svært ved intimitet, sex og nærhed, det er ikke usædvanligt, at man kan føle sig akavet, når der ikke længere er en alkohol-ventil til at tage trykket af virkeligheden.

Men hvor om alting er, så tyder alt på, at din mand er i gode hænder og han siger jo også selv, at han er super glad for AA og sin sponsor. Desuden tror jeg også, at hans sponsor før eller siden vil hjælpe dvs. tale med din mand omkring hans seksualitet, det er jeg faktisk ret overbevist om men det kræver selvfølgelig, at din mand åbner for den sluse overfor sin sponsor og det har han muligvis/sandsynligvis ikke gjort endnu.
I mellemtiden er det bedste for dig nok, at få det bedste ud af dit eget liv og overlade hans proces til primært ham selv.