Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1062
Anonym
Inaktiv

Kære Sophia

Jeg får lyst til at skrive til dig, at jeg tænker helt anderledes end Sissi. At sådan er det i brevkassen, at vi projicerer vores eget over i andres historier.

Jeg er helt sikker på, udfra det du skrive, at din mand ønsker både dig og barnet. Han er ikke i tvivl. Og at han tør vise sin vrede og frustration, synes jeg er tegn på, at han tør være sig selv sammen med dig. Han går ikke rundt omm dig og tager alle mulige hensyn, mens du kan mærke, at der er noget galt. Han viser, hvad hvor han er henne følelsesmæssigt i den virkeligt vanskelige sitaution, som bringer blandede følelser op i ham.

Og han er heldig, at han har dig. Den måde du beskriver ham på, hvor jeg kan mærke, at du er ligesom med ham, også når han er vanskelig at være sammen med ham, det viser for mig, at du elsker ham.

Men måske – nu projicerer jeg så igen – så kan han måske ikke rigtigt få lov at være der for dig og støtte dig? – fordi du ikke helt viser, at du er svag og har brug for ham at læne dig op ad. Det problem kan jeg godt selv have, at jeg har brug for at være stærk, når jeg har problemer og det er så den side jeg også viser. Men det er ikke så godt, det er nemmere for andre, at jeg viser, at nu er mit liv mere, end jeg kan rumme alene.

*

Jeg kan huske, hvordan det var for mig selv at være ufrivilligt barnløs. Det kan fylde så meget. Dels savnet af barnet. Men også den situation, at man skal tænke sit liv fremad både, at man bliver en mor med barn eller at man bliver en kvinde uden barn.

Når Sissi skriver, at det kan blive et godt liv uden at få børn, så er jeg da ikke i tvivl. Men det, at man ikke ved om man skal indstille sig på det ene eller andet, det var svært for mig. Jeg gjorde det, at jeg en dag fandt en lille flyverdragt, som jeg kom til at købe … Det hjalp lidt. Så købte jeg ind i mellem andet babytøj. At jeg noglegange var i den situation, at jeg havde fuld tillid til, at jeg ville blive gravid og andre gange tænkte på mit liv uden et barn. Ikke at gøre begge dele på en gang og være i tvivl om begge dele.