Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1058
Sophia
Deltager

Hej Sissi
Mange tak for din respons. Din email fik mig til at stortude og jeg græder stadig fordi du har fat i noget tror jeg. Dog ikke det der med at min ikke ønsker graviditet. Tværtimod. Det ønsker han mere end nogen og nok også mere end mig, og helst igår og det stresser mig meget at han er meget lidt tålmodig med det og er meget ked af at vi skal have hjælpe til det. Han er så bange for det ikke skal lykkes og det er jeg også – rigtig meget endda. Grunden til jeg stortuder handler mere om at du rammer plet ift. mig og mit liv. Føler på mange måder jeg har mistet mig selv og er et nervevrag (som dog holder nerverne privat og væk fra min mand og andre) og prøver at væk glad og stærk udadtil for at beskytte min mand så han ikke presses ydereligere over den sorg det jo er for os begge at det skal være så svært og måske umuligt. Jeg sagde mit job op for 1 år siden da jeg var ved at gå ned med stress osv. Ideen var at jeg ville starte op som iværksætter eller freelance konsulent. Det blev også til en velbetalt og 3 mdr. opgave lige efter opsigelsen, men siden da har jeg mistet min koncentration og kan slet ikke mobilisere ressourcer til at tænke på andet end min mands ve og vel og børneprojektet. Jeg er ligesom gået i en slags isolation. Bruger dagene på et kursus i iværksætteri og personlig ledelse og andre dage med jobsøgning mens jeg prøver at komme igang med ny kreative projekter som jeg længe har drømt om. Der sker da også lidt, men meget langsomt, da jeg har så svært ved at koncentrere mig..det er som om der efterhånden for ofte er en klump i maven hvor jeg er bekymret for en mio. ting på en gang. Angst for vi ikke får vores eget barn, angst for at min mand forlader mig pga. det (da han flere gange har sagt det er det er utrolig vigtig for ham med egne børn), angsten for jeg aldrig kommer i nyt job eller får det til at kører som freelancer. Jeg vil så gerne dyrke mere motion for at komme væk fra de tanker og for at gøre mig mere lækker for min mand (som selv går meget op kroppen og sport) men det er som om jeg ikke kan tage mig sammen i det daglige. Jeg dyrker yoga et par gange om mdr. og løber et par ture, mere bliver det ikke til og jeg ville sådan ønske jeg kunne tage mig sammen…og finde tilbage til den person jeg var. Det skal siges at min mand for et par år siden havde et alkohol problem, og det tog rigtig hårdt på mig, men det har han ligesom kæmpet sig ud og derfor går han også til alt den personlig og åndelig udvikling. Det handler om at fastholde stoppet og at styre vreden og temperament og være mindre ego. Og han har fået det bedre og bedre og har masse overskud til mig også og jeg kan og har altid kunne mærke hvor meget han elsker mig, så jeg er ikke så meget i tvivl om det. Vi er meget tæt bundet sammen har en lang og meget smuk historie sammen med masse eventyrer og vi elsker at være sammen og har altid brugt meget tid sammen, mens vi har givet hinanden masse frihed til at lave egne ting.

Idag har jeg været til scanning på fertilietsklinikken og han fortalte mig at det bliver meget svært for os at få vores eget barn og vi måske skulle overveje ægdonation når vi havde prøvet lidt mere. Jeg blev helt slået ud af den og græd hele vejen hjem. Tør slet ikke nævne det for min mand, som vil blive så ulykkelig. Jeg tænker faktisk lige nu at jeg vist det ikke snart lykkes for os (vi har chancen men den er lille) så vil jeg tilbyde at ‘sætte ham fri’ til at starte op på ny og møde en yngre kvinde og får deres børn. Jeg føler utrolig stor skyld over det er min ægreserve der er skyld i vi ikke kan få børn og samtidig vrede over at han ville vente så længe, og tiden dermed er gået..og nu vil han bare have det barn!

Jeg ved ikke længere. Jeg er bare i total vildrede og så ufattelig ulykkelig, og føler mig meget ensom omkring. Jeg ved jeg har brug for at tale med en psykolog eller parterapeut, men lige nu er det bare så svært økonomisk da jeg ikke har nye opgaver og vil ikke bede min mand om det, da vi kører seperat økonomi og da han synes det var en god ide jeg sagde op dengang uden at have noget andet fast. SIkkerhed er meget vigtig for ham, men den personlige udvikling han gennemgår pt. er han også rykket mere på det punkt. Jeg må finde tilbage til mig selv. men ved slet ikke hvordan eller hvordan jeg skal acceptere at jeg måske aldrig for mit eget barn.

Igen mange tak for tilbagemelding. HAr virkelig brug for det. Er ret fortabt idag.

Sophia.