Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1034
Sophia
Deltager

Kære Martin

Mange tak for din skarpe og indsigtfulde tilbagemelding, som jeg synes er spot on på mange måder. Jeg fik også den følelse af, at det der tiltrak ham var ideen om en ny opstart med en yngre kvinde uden fertilitetsbehandlinger (og med bbabyganranti!) og en måde at vige uden om hans egen aldersforskrækkelse. Vi nærmere os de 40 år om 1 års tid, og min mand har længe panikket over det og har hele tiden fokus på at vi er ved at blive gamle osv osv. Jeg føler mig ikke gammel, og ser måske nok også en del yngre ud end jeg er, men med hans konstante fokus på det, er det svært ikke at føle sig noget mere slidt i det.. Vi har ‘kun’ været igang med fertilitetsbehandling siden Januar, og jeg har faktisk været den rolige, glade og stærke i det. Dvs. jeg har hverken reageret negativt på hormoner eller har ladet mig påvirke negativt af behandlinger, men forsøgt at være positiv og glad og se lyst på det hele netop fordi min mand har reageret så kraftig og hadet turene derud, og enten surmulet, skældt mig ud i bilen eller talt meget nedsættende om speciallægen, som behandler os. ‘Gamle gris…’ osv. Så jeg har ikke følte nogen støtte hos ham, men mere at det har været anstregende at have ham med, da han var så følelsmæssig omkring det i stedet for bare at acceptere at det nok er den eneste måde vi kan få børn på idag (han blev jo selv først klar til at begynde på børn for 1 år, selvom jeg selv var klar allerede for 5 år siden..men ville vente på han synes det var tid også) og fertilitetsbehandling er en fælles beslutning men især hans, da han meget gerne vil have børn snart! Det korte og lange er at jeg faktisk har været utrolig sød og rolig omkring det med behandlinger og grædt med ham når vi blev skuffet igen efter endnu en behandling. Jeg synes også selv det er rigtig hårdt at være igennem det her, især fordi man jo gerne vil lave et kærlighedsbarn uden hjælp og på helt normal vis og især for skuffelserne er hårde, men jeg er samtidig meget taknemmelig over det kan lade sig gøre at få den hjælp idag og det er min mand også siger han. Det betyder rigtig meget for ham at vi får børn og helst NU! Han er meget utålmodig med det og synes vi har været igang længe, selvom de fleste jeg selv kender har været igang 2-3 år, og vi i det billede jo ikke har gennemgået meget. Han siger han er bange for det aldrig sker (det er jeg også) og han bare kun vil have et barn med mig, men at han vil have det! Jeg har været meget overbærende med ham det sidste år og ladet ham skælde og smælde mig og bare forsøgt at være forstående og kærlig, men jeg vil sef. gerne fortsætte med det og være endnu mere rosende og kærlig. Vi rører i forvejen hinanden rigtig meget. Vi krammer og kysser mange gange i løbet af en dag, og han ringer dagligt til mig fra arbejdet fordi han siger han savner mig. Og i det hele taget har vi tiltrods for alt dette et meget kærligt forhold hvor berøring er en integreret del af vores dagligdag. Vedr. sex, så har det ikke altid været lige nemt. For et par siden (og før vi gik igang med børneprojekt) begyndte vi langsomt at have sjældnere og sjældnere sex. Det var nogen travle og stressede år med arbejde og bryllupsplanlægning, sygdom i familien osv. og pludselig var det bare sjældent vi havde sex. Jeg måtte flere gange påpege det så vi kunne komme tilbage på ‘sporet’ og det lykkes også sådan da, men det var sef. ikke så ofte som det havde været i starten, men nogen gange kun 1-2 gange på en mdr. Mit behov for sex har vist sig at være større end hans (i hvert når han skal have sex med mig..), da vi besluttede os for at gå igang med at få børn, så påvirkede det i starten vores sexliv positiv sådan at det betød vi pludselig havde oftere sex og det var skønt at få sexlivet tilbage igen. Men han orker ofte ikke noget forspil og det bliver temmelig ofte bare en quickie og uden jeg får så meget ud af det. Og jeg elsker faktisk sex og gerne så ofte som muligt (Men jo også lidt kedeligt når man meget sjældent selv opnår noget klimaks og det hele er overstået på 5-10 min) selvom jeg aldrig presser på eller forsøger at komme i bukserne på ham, fordi det ikke rigtig virker med ham her. Det er som om han kun gider sex når han har lyst og selv vil tage initiativ. Det skal dertil siges at min mand har haft meget travl med både arbejde, og meget motion (han træner op til en konkurrence) og så har han de sidste år arbejdet med at stoppe med at drikke alkohol, da han ikke kan tåle det…og det er nu endelig lykkes (udover lige den aften for 1 mdr hvor han havde et tilbagefald og talte om kollegaen). Han er faktisk i utrolig godt humør for tiden og meget kærlig og sød og betænksom overfor mig. Han er igang med noget personlig udvikling og åndeligt arbejde pt. fordi han gerne vil være stoppe helt med drikke alkohol og fordi han gerne vil være et bedre msk og mindre selvcenteret msk. Han er et utrolig dejligt msk, men med et stort ego og et kæmpe temperament og det vil han arbejde med og er faktisk kommet langt den sidste mdr. Så det mærkelig er at vi lige i øjeblikket har det rigtig godt. Han er virkelig godt humør, meget overskudsagtig og meget betænksom og hjælpsom overfor mig fordi hans arbejde med den personlige udvikling giver ham så meget positivt siger han. Vi er næsten som nyforelskede for tiden. Hvilket jo er lidt mærkeligt når det ikke er mere end 1 mdr. siden han talte så forblindet om den smukke og fascinerende kollega? Han skriver endda smser til mig om, at han glæder sig til vi kan knalde igen (jeg har den der dameting for tiden 🙂

Min pointen med denne email, som desværre også blev alt for lang (kan virkelig mærke jeg havde meget på hjertet, da jeg går med alt det her alene inkl. fertilitesbehandlng) er at det der med spontant at knalde osv. Det ved han godt jeg er frisk på anytime, men udfordringen er at det er han sjældent og er ofte ret træt når han kommer hjem, da hans dag er fyldt op med meget arbejde og ekstrem meget sport. Og så virker det bare generelt ikke som om sex siger ham så meget i hvert fald i kombi med mig. Han gør sig ikke særlig umage for at jeg skal få noget ud af det..og han orker ofte ikke, og det virker mest som pligtsex fordi vi jo er nødtil at gøre det parallelt med behandling da det jo kan øge vores chancer. Lægerne mener godt vi kan få barn naturligt, men at det vil være langt sværrere for os, da min æggereserve er lille. Nogen gange tænker jeg da, at det er klart vi ikke har barn når nu ville kun har sex ca. 4-5 gange om mdr. Vi prøver at gøre det perioden hvor jeg har æggeløsning. Det er som om det kun er der han orker, da han jo meget gerne vil have vi får børn snart. Vi har flere gange aftalt vi skal have meget mere sex og min. hver 2. dag for at øge vores chancer, men det sker aldrig, da han ikke tager initiativet og ikke virker oplagt og jeg tør ikke længere tage initiativ, da det erfaringsmæssigt har ført til en del afvisninger og det virker mere som om han kun eller allershelst vil når han selv er klar. Med udover for lidt sex (for mig og projekt baby) så er vi helt utrolig kærlige og fysiske med hinanden dagligt og sender ofte søde smser til hinanden i løbet af dagen og savner ofte hinanden dagligt når arbejdsdagen er lang.

jeg vil gøre som du anbefaler med at være endnu mere rosende og kærlig den kommende tid, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre ift sex? og for at få det mere vilde og spontane sexliv tilbage? Jeg synes virkelig ikke det er mig der er en hindring her, men ham.

Igen undskylde lange email, men det står pludselig klart for mig at vi har så mange udfordringer..og jeg nok går med det meste helt alene.

Tak for jeres tid. Håber meget på lidt mere inputs til at få sexlivet sådan ordentlig, vildt og spontant igang igen (de første 3 år af vores forhold var det jo fantastisk). Kan det mon overhovedet lykkes?

Kærlige hilsner til jer alle
Birgitte