Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1106
Anonym
Inaktiv

Kære Sophia

Jeg synes, du skal tænke over, hvad du kan gøre for at blive bedre til at modtage støtte fra din mand. Som selv mener, at den støtte, han kan give dig, ikke er god nok. Og det mener, du også. Der må være et eller andet, han kan gøre, som er en hjælp. Hvor du måske ligesom lukker for den hjælp, der er at hente, fordi den helt perfekte hjælp, ikke helt mulig at hente, da han så ville være en helt anden person. At han kunne give dig lidt massage fx – at du kunne bede ham om det og formidle, at det har hjulpet dig.

Der er også noget umiddelbart og spontant over din mand, som jeg godt kan synes er lidt både morsomt og sympatisk, når han begynder at tale om unge kvinders kroppe .. lige midt i ragnarok. Fordi, Sophia, at han tænker på det (det gør mænd jo almindeligvis) og også kommer til at tale over sig, det er altså ikke et tegn på, at han også går ud og lægger an på en sådan drømmekvinde. Du drømmer selv om en drømmemand, der kan rumme dig, når du er følelsesmæssigt ude at balance, og din mand kan føle sig ligeså utilstrækkelig, som du selv gør pga det, som når du tænker på hvad du har fundet på, at en yngre kvinde kunne give din mand. Hvad er det for noget?

Om du fortæller din mand, at et har hjulpet dig at græde, så forstår han en anden gang, at hans opgave er mindre at forsøge at få dig til at holde op med at græde. Det er ikke nemt at forstå, hvis man ikke selv har stortudet og haft det bedre bagefter.

Kærlige hilsner, Charlene