Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1104
Sophia
Deltager

Kære Sissi og Salmina

Først til dig Sissi nej det gør jeg faktisk ikke, altså selv bringer provokerende samtaler ind om andre kvinder, men du har ret I at jeg nok skal holde op med at tror jeg ved hvad han tænker. Jeg tager jo bare afsæt i det han siger og konkludere på det. Men jeg tror bare jeg vil stoppe med at tænke i den rille…

Til dig Salmina har du ret I at jeg er for meget over det hele og skal forsøge at tage vare på mig selv og erkend er der er en masse jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Jeg ved jo skal passe bedre på mig selv, særligt pt. Vedr. adoptation, så er det dog ikke så ligetil som du anbefaler. Vi startede først i fertilitetsbehandlinger i januar og er kun blevet insemineret 3 gange og selvom vi har fået at vide det bliver meget svært med reagensglas også – som vi skal videre til, så tror jeg det tager til at komme til den konklusion af slut er slut og det tager tid og beslutte sig for om adoption er det rette for os. Det er jo en kæmpe beslutning for os og en lang process og så tænker jeg bare umiddelbart at vores odds er dårlige til at påbegynde det når jeg er ledig eller freelance konsulent. Desuden ved jeg slet ikke om vi så ville fortrække barnløshed. Den slags samtaler og indre insigt kræver utrolig meget overvejelse og samtale. Vi har talt om det men har brug for prøve mere før vi tager den endelig beslutning. Det betyder utrolig meget for os og især min mand at få hans eget biologiske barn.

Jeg starter på akupunktur i morgen for at prøve noget nyt af, men også fordi det måske kan hjælpe mig med mere balance fysisk og mentalt.

Mange tak for alle jeres kloge og virkelig brugbare inputs. Jeg har virkelig tænkt meget over hvad I skriver og har besluttet jeg vil starte med at tage udgangspunkt i mig selv fra nu, mine behov og prøve at bygge mit selvværd op igen (både vha sport, akupunktur, og psykolog) og finde tilbage til den jeg var og slippe tøjler noget mere og ikke frygte så meget og så må det bære eller briste ift min mand. Jeg ved jo at man intet kan gøre for at holde på msk. Nu handler det om mig og det vil jeg prøve at efterleve på en kærlig måde ift min mand også. Og så vil jeg begynde at arbejde med accepten ift. hvis vi ikke skulle kunne få børn og lære at være ok med det også.

Tak for jer og tak for denne hjemmeside, hvor man kan få psykisk førsehjælp er meget begavet, empatiske og engageret kvinder 🙂

Sophia